Annonce
Viden

Forskere: I fremtiden kan det blive muligt for kvinder at få børn uden sæd fra mænd

Det første pattedyr med to mødre er født. Det kan udfordre mandens rolle og ligefrem gøre hankønnet overflødigt.

En hunmus har formået at få unger med en anden hunmus ved, at forskere har manipuleret med musenes gener . Foto: Leyun Wang.

Mænd og kvinder har altid været gensidigt afhængige af hinanden for bringe et barn til verden. Det forhold har et nyt genetisk gennembrud imidlertid lavet om på.

Et hold af forskere fra det kinesiske videnskabsakademi har for første gang formået at dykke ned og redigere i mus’ gener, således at to hunner har kunnet føde raske unger.

»Det her viser os, hvad der er muligt,« siger Wei Li fra det Kinesiske Akademi for Videnskab og en af de ansvarlige bag studiet.

Ikke alene er forskerne lykkedes med at manipulere med genetikken, således at 29 hunkønnede mus har født sunde unger. Men de fødte unger har også været i stand til selv at få unger, skriver the Telegraph.

Forsøgets succes med at rykke ved grænserne er derfor et gennembrud i den forstand, at forskerne har påvist, at det er muligt at omgå, hvad genetikken ellers har forudbestemt er muligt.
Steffen Junker, lektor indenfor genetik ved Institut ved Biomedicin ved Aarhus Universitet.
Forskerne har dermed presset de naturlige grænser for reproduktion, der kræver æg fra moren og sæd fra faren. Forskerne har i forsøget omgået sexakten mellem de to køn ved at omdanne de genetiske aftryk.

Danske forskere gør det nemmere at afgøre nyfødtes køn

»Det er noget man har forsøgt i mange år med mus, men udfordringen har været, at nogle gener kun bliver udtrykt, hvis de kommer fra faren, og andre gener bliver kun udtrykt, hvis de kommer fra moren. Derfor er det umuligt umiddelbart at lave et foster til en mus eller et menneske ved at smelte to æg sammen og få et levedygtigt individ ud af det,« forklarer Steffen Junker, lektor indenfor genetik ved Institut ved Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Han mener derfor, at »det er et utroligt spændende og smukt forsøg, der beviser, hvordan man kan manipulere mekanismernes effekt.«

På længere sigt kan den genetiske forskning teoretisk set også føre til at gælde mennesker.

»Forskningen kan måske endda lede til udvikling af måder til at par af samme køn selv kan reproducere raske børn,« siger doktor Teresa Holm fra University of Auckland ud fra studiet til the Telegraph.

Tidligere har forskere formået at få to ens-kønnede mus til at få unger, men de har haft alvorlige misdannelsesproblemer og har ikke kunnet overleve.

Det er endnu heller ikke lykkedes at få to hankønnede mus til at føde levende og raske unger.

Teknikken tager udgangspunkt i at redigere genernes aftryk, hvor det naturligt er forudbestemt, at visse gener bliver udtrykt for kun far og andre for kun mor for at kunne skabe et foster.

For at overkomme barrieren har forskerne dykket ned i generne og med den såkaldte Crispr-Cas9-teknik formået at ”klippe” gener med det rette aftryk ud. Den udklippede kode har de med succes sat ind i ægget fra en anden hunkønnet mus og skabt et foster, oplyser the Telegraph.

»Vi opdagede, at defekter i to hunkønnede mus kan blive elimineret, og at barrieren med faderlig reproduktion i pattedyr kan blive krydset ved modificering af aftryk,« siger Qi Zhou.

Man kan spørge sig selv, hvorfor man overhovedet skal tænke på at lave mennesker på den her måde, når der findes så mange alternative måder at gøre det på.
Steffen Junker
Steffen Junker forklarer, at forskerne dermed har formået at manipulere med genernes aftryk. Det svarer til at slukke for nogle gener og tænde for nogle andre. Dermed er det ellers umulige projekt med at smelte æg sammen og generere levedygtige unger blevet til virkelighed.

»Det provokerende ville være at sige, at sex bliver overflødiggjort, da kvinder selv vil kunne lave børn. Men det vil tage årtier før, at man vover at gøre det, fordi der er uanede mængder af aspekter, man ikke kender til. Vi ved alt for lidt til, at det vil være etisk forsvarligt at overføre erfaringerne til mennesker,« siger Steffen Junker.

Trods de gode resultater i forsøget, mener han, at generne og eventuelt anderledes adfærd skal undersøges til bunds over en lang tidshorisont. Han fremhæver især betydningen af, hvordan det kan påvirke den kognitive og sociale adfærd. Selvom musene i forsøget ikke lider af permanente skader, er han langt fra overbevist om, at det er muligt i den nærmeste fremtid at overføre metoden til mennesker med den nuværende viden.

»Det er helt uacceptabelt at forsøge at lave mennesker, der er skabt på den måde, da det vil være permanente skader, som de kan risikere at skulle leve med. Det er simpelthen uetisk,« udtaler Steffen Junker.

Hvad angår det etiske langt ude i fremtiden med en markant større viden, afviser han dog ikke, at teknikken kan blive aktuel for mennesker.

»De etiske grænser flyttes hele tiden, når vi laver nye naturvidenskabelige og medicinske fremskridt. Hjertetransplantationer skabte f.eks. ramaskrig, da de kom frem. I dag er det den største selvfølge,« siger han.

For nu kan han dog ikke forestille sig, at det vil spille en praktisk rolle for mennesker, men ser studiet udelukkende som et »smukt forsøg, der efterviser biologiske forudsigelser og er et udtryk for den nysgerrighed, der driver videnskaben frem«.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere
Den 13-årige Emil Bengtsson krammede sin gode ven i stilhed, da de fik at vide, at deres fælles hjem skal lukke
Emil Lundgård Bengtsson kan finde på at true og sparke pædagogerne på døgninstitutionen Dalgaarden. De kan til gengæld finde på at holde ham fast og fjerne ham med magt. Alligevel håber han, at de flytter med, når han snart skal forlade sit hjem igennem mere end to år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her