Annonce
Viden

Forskere vil have en ny Noas Ark

Hvor det tidligere handlede om dyr og planter, er fokus nu på mikroorganismerne i menneskets krop.

Et oliemaleri af Edward Hicks fra 1846, der forestiller den oprindelige Noahs Ark. Foto: Berkeley-universitetet/Wikimedia Commons

Ifølge Det Gamle Testamente befalede Gud Noa at bygge en ark, så dyr og mennesker kunne undgå at gå til grunde i Syndfloden.

I moderne tid har tanken om en ark inspireret folkene bag Svalbard Global Seed Vault til at gemme eksemplarer af frø fra hele verden. Og nu går tankerne i retning af bevarelse af alle de mikroorganismer, der lever i menneskets krop, skriver The Independent.

»Verden over ser vi stadig større sundhedsproblemer. Det indebærer, at vi er nødt til at identificere og bevare så mange af de menneskelige mikroorganismer som muligt, mens vi stadig har dem,« påpeger dr. Maria Gloria Dominguez-Bello og hendes kolleger fra Rutgers University i New Jersey.

Sødemidler kan forstyrre tarmbakterierne

Forskerne mener, at det er muligt at bekæmpe fremtidige sygdomme ved at genintroducere mikrober, der ellers har udsigt til at gå tabt. Og dette mikrobakterielle materiale skal ikke mindst sikres hos små, isolerede samfund i Latinamerika og Afrika. 

»Mikroberne har levet og udviklet sig i sameksistens med mennesker over tusinder af år. De hjælper os med at fordøje fødevarer, styrke vores immunsystem og nedkæmpe infektioner,« siger Maria Gloria Dominguez-Bello.

Din kost under graviditeten ændrer babys tarm

»I løbet af en håndfuld generationer har vi set et stort fald i den mikrobakterielle diversitet samtidig med, at der er sket en stor vækst i blandt andet immunsygdomme på verdensplan,« oplyser Dominguez-Bello.

Ideen om at bevare mikroorganismer er fremlagt i flere sammenhænge i de senere år men ikke i den helt store målestok. Og et sådant internationalt initiativ vil være endog meget bekosteligt. Men det er nødvendigt, mener forskerne ved Rutgers University.

»Vi skylder fremtidige generationer at bevare de de mikroorganismer, der har levet i vore forfædre i 200.000 år,« lyder det i forskernes artikel i det videnskabelige tidsskrift Science.

I et nyere studie blev antallet af bakterier i mavesækken hos gennemsnitlige amerikanere sammenlignet med en jæger/samler-stamme i Amazonas. Amerikanerne havde kun halvt så mange forskellige bakterier i mavesækken.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her