Annonce
Viden

Studie: Man kan gå gennem livet uden at glemme et ansigt

Mennesket kan huske alle ansigter gennem sin livstid, så længe man ikke møder mere end 5.000 ansigter. Det viser nyt studie.

Gennem livet støder man på et utal af ansigter hos alt fra fremmede på gaden til hjertets kæreste. Men hvor mange i virvaret af ansigter går i glemmebogen, og hvor mange kan man huske og genkende?

Det har ny forskning nu et bud på. For første gang har forskere udarbejdet en metode til at beregne antallet af ansigter, som vi kan huske gennem vores levetid.

Det er muligt at huske op til 10.000 ansigter i løbet af et liv, viser et nyt studie fra York University. En gennemsnitlig person er i stand til at huske ca. 5.000 ansigter.

”Ansigtsordforrådet” omfavner både genkendelsen af ansigter fra sit personlige liv til mediernes berømte ansigter hos politikere og kendte.

»Evnen til at adskille forskellige individer er tydeligvis vigtigt – det tillader dig at holde styr på personers adfærd over tid, og det tilpasser din egen adfærd efter det,« udtaler doktor Rob Jenkins, leder af studiet og del af den psykologiske afdeling ved York University, i forbindelse med udgivelsen af studiet.

Man leverer sit lille bidrag til det store gennembrud

Forskerne bag studiet har udviklet en laboratorieteknik baseret på en teori om at genkende og erindre. Undersøgelsen viste, at alle deltagere kunne huske mellem 1.000 og 10.000 ansigter.

Det er selv om, at mennesket typisk lever og interagerer i grupper på mindre end 100 personer. Gennem skærme og sociale medier møder man endnu flere ansigter end i hverdagens nære tumult. De bliver også husket.

En ny metode kan nu beregne, hvor mange ansigter, vi kan huske. Det gælder både personer fra vores eget liv og berømte. Foto: Doktor Rob Jenkins, University of York.

Evnen til at huske blev undersøgt ved, at 25 deltagere på en time skulle skrive så mange ansigter ned som muligt. Det gjaldt alle ansigter fra det personlige liv lige fra kollegaer og familie til gamle skolekammerater.

Dernæst gjorde de det samme med kendte personer som politikere, skuespillere og andre offentlige personer. De blev i den forbindelse også præsenteret for en lang række billeder af berømte personer som f.eks. Barack Obama for at undersøge yderligere genkendelse.

Banebrydende fund: Gen styrer fedmekampen mellem farens farlige gener og morens gode

Den første del af timen gik det nemt for deltagerne med at huske ansigter, mens det blev sværere mod slutningen. På den måde estimerede forskerne, hvornår deltagernes ansigtsregister slap op.

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor nogle personer har et større register af genkendte ansigter.

»Rækkevidden kan blive forklaret med, at nogle personer har en naturlig evne til at huske ansigter. Der er forskel på, hvor meget opmærksomhed folk giver ansigter, og hvor effektivt de bearbejder informationen,« siger doktor Rob Jenkins.

Hvor tæt befolkningen har været i området, og hvor man er vokset op, kan også have betydning, forklarer han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her