Annonce
Viden

Studie: Mødre, som bruger donoræg, kan have sværere ved at knytte bånd til deres børn

Et nyt studie viser, at donoræg kan have betydning for intimiteten og kontakten mellem mor og barn.

Mødre der har fået sit barn ved hjælp af ægdonation kan have sværere ved at knytte bånd til sin nyfødte, viser ny forskning. Arkivfoto: DPA.

Der et helt specielt bånd mellem mor og barn helt fra de første år. De første smil, lege og ren beundring af hinanden danner grobund for det særlige forhold.

Et nyt studie tyder på, at det forhold er mindre tæt, når kvinder ikke bruger deres egne æg til at føde sit barn.

Forskere fra Cambridge Universitys Centre for Family Research har fundet frem til, at kvinder der ikke har en genetisk tilknytning til deres børn ”viser små, men betydningsfulde” forskelle i måden, som de er sammen på. Det skriver The Telegraph.

»Kvinder som bruger ægdonation har ofte en længere vej til forældreskab,« udtaler doktor Susan Imrie, en af forskerne bag studiet med en Ph.d. i psykologi, til the Daily Mail.

Studiets observationer viste bl.a., at donormødre havde en anelse mindre øjenkontakt med deres babyer og reagerede mindre på deres lege.

Flere unge kvinder stifter en familie helt uden far: »De her kvinder vil hellere købe donorsæd i sædbanken, end de vil lade sig nøje med en partner, der ikke opfylder alle deres krav«

Trods udfordringer med at knytte bånd, viser studiet også, at alle forældre havde et stærkt og kærligt bånd til deres børn. Den genetiske faktor kan dog have betydning for forholdet, men hvor meget det betyder for den enkelte veksler, forklarer Susan Imrie til The Telegraph.

Resultaterne fra studiet hverken afskrækker eller giver grund til bekymring over ægdonation, vurderer Elisabeth Carlsen, formand for Dansk Fertilitets Selskab og overlæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik.

»Det jeg hæfter mig ved er, at alle børn har det godt uanset, om det er morens ”eget biologiske barn” eller er blevet til efter ægdonation. Det er det gode budskab, hvor undersøgelsen også dokumenterer et godt emotionelt bånd,« siger hun og understreger at forskning generelt viser, at det går ægdonorbørn godt.

Studiet lander i en tid, hvor valget om ægdonation er stigende. Flere og flere bliver mødre uden et genetisk bånd.

I 2017 blev 233 børn undfanget ved hjælp af ægdonation herhjemme, viser tal fra offentlige- såvel som private fertilitetsklinikker samlet i Sundhedsdatastyrelsens IVF register. Det er mere end en fordobling fra året før, hvor kun 94 børn blev født efter ægdonation.

Forskerne bag studiet mener, at forskellene kan blive forklaret med en større bevidsthed omkring den del af moren, som de ikke er genetisk forbundet med, eller at de typisk bliver forældre sent i livet.

»Mødre kan have en usikkerhed om, hvorvidt de kan blive lige så glade for deres barn og opnå det samme tætte bånd. Jeg tænker, at man derfor skal bekræfte og understøtte dem,« udtaler Elisabeth Carlsen.

Forskeren Susan Imrie understreger også, at flere af mødrene i studiet reflekterer over, om det er hårdt pga. ægdonationen, eller om det er almindelige udfordringer ved at være ny forælder.

Baggrunden for studiet er observationer af 85 familier som brugte donoræg og 65 der brugte sine egne æg. Både mødre og fædre skulle lege med deres børn i ti minutter og blev derefter vurderet ud fra en skala på 29 point.

Forskerne undersøgte fire områder i legen. Det gjaldt, hvor sensitive forældrene var over for sit barns behov, hvor godt de hjalp barnet med at lege, om de hjalp med at lege uden at være for overbærende og om der var nogen fjendtlighed mod barnet.

Derudover betragtede de, hvordan den 11-måneder baby smilede, lavede lyde og kiggede på forældrene.

Alle forældre scorede høje point og viste følelsesmæssig kontakt til deres nyfødte. Donormødre var dog en anelse mindre sensitive og mindre strukturerede i, hvordan de legede med deres barn. Børnene fra mødre med donoræg involverede også mødrene mindre i deres leg. Der var ingen forskel på fædrene uanset morens genetiske tilknytning.

Studiet har vundet prisen American Society of Reproduktive Medicine Prize Paper Award indenfor mental sundhed i 2018.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere
Den 13-årige Emil Bengtsson krammede sin gode ven i stilhed, da de fik at vide, at deres fælles hjem skal lukke
Emil Lundgård Bengtsson kan finde på at true og sparke pædagogerne på døgninstitutionen Dalgaarden. De kan til gengæld finde på at holde ham fast og fjerne ham med magt. Alligevel håber han, at de flytter med, når han snart skal forlade sit hjem igennem mere end to år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her