Dansk forskning advarer mod brugen af udbredt smertestillende medicin

Piller, der indeholder stoffet diclofenac, som kan findes i blandt andet Voltaren, kan øge risikoen for hjertekarsygdomme. Det viser et nyt dansk studie.

Artiklens øverste billede
Et nyt, dansk studie konkluderer, at risikoen øges mest med piller, der indeholder det virksomme stof diclofenac. Foto: Colourbox

Flere smertestillende lægemidler af typen NSAID, der især bruges i behandlingen af gigt, ser ud til at øge risikoen for hjertekarsygdomme.

Et nyt, dansk studie konkluderer, at risikoen øges mest med piller, der indeholder det virksomme stof diclofenac. Det gælder blandt andet Voltaren-tabletter, skriver Videnskab.dk

Derfor opfordrer de danske forskere nu til at reducere brugen af diclofenac.

I Norge har forskningsresultatet vakt opsigt, da diclofenac-piller kan fås i håndkøb på norske apoteker, ligesom de i mange andre lande i stor stil langes over disken uden recept.

Læs også: Nye p-piller fordobler risikoen for blodpropper

I Danmark er tabletterne dog receptpligtige, så Voltaren kan kun fås i håndkøb som gel, og det har medvirket til at halvere det samlede forbrug af diclofenac i Danmark over det seneste årti. Den nye undersøgelse handler dog udelukkende om diclofenac på pilleform.

Forskerne dykkede ned i registre over danske patienters helbred og brug af medicin i perioden 1996 til 2016, hvor de sammenlignede helbredsudviklingen for patienter, der fik udskrevet en recept på NSAID-midlerne diclofenac, ibuprofen eller naproxen, samt lignende patienter, der fik paracetamol-lægemidler eller ikke fik smertestillende medicin.

Forskernes analyse af i alt 6,3 millioner patientforløb viser, at brugerne af diclofenac-præparater havde op mod 50 procent højere risiko for at blive ramt af hjertekarsygdomme i forhold til dem, der slet ikke tog et lægemiddel.

Læs også: Fantastiske fotos fra medicinens verden: Kattetunge og livmoderen fra en pony

Sammenlignet med andre typer smertestillende medicin ser diclofenac ud til at øge risikoen for hjertekarsygdomme med 20-30 procent.

»Men det er vigtigt at understrege, at den absolutte risiko for den enkelte patient for eksempelvis en blodprop stadig er lav,« siger Morten Schmidt, der er læge og forsker ved Aarhus Universitetshospital samt Aarhus Universitet og leder af studiet, til Videnskab.dk.

Blandt 1.000 brugere af diclofenac vil der forekomme omkring 4 ekstra hjertetilfælde per år sammenlignet med 1.000 ikke-brugere.

Læs også: Hvordan ser mennesket ud om en million år?

»Resultaterne bekræfter noget, vi længe har vidst,« siger, Steinar Madsen, der er medicinsk fagdirektør ved Legemiddelverket til forskning.no, videnskab.dk’s norske søstersite. Han fortsætter:

»Vi anbefaler brugen af paracetamol-lægemidler fremfor NSAID-lægemidler, fordi vi ser det som et mere sikkert alternativ.«

Forskning.no kontaktede lægemiddelproducenten Novartis, som står bag Voltaren-tabletterne, for at få en kommentar på det nye danske studie.

»Diclofenac er blevet brugt i 40 år, og gennem årene er der foretaget mange studier, som støtter sikkerhedsprofilen ved korrekt behandling. Som ved de fleste lægemidler er der en vis risiko for bivirkninger, og som vi oplyser om i vores produktinformation, bør man bestræbe sig på den lavest mulige dosis og kortest mulige behandlingsperiode,« siger Nicklas Rosendal, kommunikationschef for Norden.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.