Annonce
Viden

Ny forklaring på et af de største forhistoriske mysterier

Dansk professor anerkender ny teori om, hvorfor næsten alt liv blev udryddet for 250 millioner år siden, men fastslår at teorien ikke dækker hele sandheden.

Her ses vulkanen Etna i Italien i udbrud den 25. august 2018. For 250 millioner år siden var gigantiske vulkanudbrud årsagen til massedød over hele kloden. Foto: AP/Salvatore Allegra

For omkring 250 millioner år siden førte ekstreme vulkanudbrud til, at næsten alt liv på jorden blev udryddet. Geologer har i mange år undersøgt hvad der skete ved den såkaldte Perm-Trias udslettelse, bedre kendt som Massedøden, der betød at 95-96 procent af alt liv forsvandt fra jordens overflade.

Forskere har igennem tiden haft forskellige hypoteser på tavlen. Blandt andet at katastrofen skyldtes en stigning i mængden af metangasser, ændringer i havniveauet førte til iltsvind, og at meteoritter førte til masseødelæggelse.

Et nyt forskningsprojekt udgivet i tidsskriftet Nature Geoscience, har en helt fjerde teori:

»Vi har konkluderet, at store mængder af halogen (gruppe af kemiske grundstoffer red.), der befandt sig i den siberiske lithosfære, blev sendt op i jordens atmosfære under det vulkanske udbrud, hvilket ødelagde ozonlaget på daværende tidspunkt, der bidrog til masseudryddelsen,« forklarer Michael W. Broadley fra Centre for Petrographic and Geochemical Research i Vandœuvre-lès-Nancy i Frankrig.

Lithosfæren

Lithosfæren er den indre og ydre stenskal, som udgør jordens store og små plader. Den øvre lithosfære er opbygget af oceaniske skorpebjergarter og den nedre af stive kappebjergarter.

Kilde: Bibliotek.dk

Broadley og hans hold bestemte sammensætningen af lithosfæren ved at analysere jordprøver. De opdagede at den siberiske lithosfære indeholdt store mængder af klor, brom og jod – elementer fra den halogene gruppe, og disse elementer forsvandt efter den vulkanske opstigning.

Lars Stemmerik, professor på Statens Naturhistoriske Museum mener at forskningsresultaterne er troværdige, men det giver ikke en endelig forklaring på, hvad der præcis skete for 250 millioner år siden.

»Det har formentlig været en række faktorer, men de kan alle hægtes sammen med den her meget voldsomme, vulkanske aktivitet. Denne forskning er endnu en hypotese i rækken. Vi kigger på noget der forgik for 240-250 millioner år siden. Vi kan ikke komme frem med én sandhed. Vi var der jo ikke. Jo klogere vi bliver, jo større chance er der for at vi rammer rigtigt.«

I takt med teknologiens udvikling bliver maskinernes måleapparater bedre og præcise, hvilket betyder at man kan undersøge andre grundstoffer end man kunne før.

»Teknologien vil hjælpe os med at skabe nye teorier i fremtiden,» siger Lars Stemmerik.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her