Annonce
Viden

Arkæologer har gjort flere tusinde fund i Ribe

Et hold arkæologer har gravet Ribes gader op. Nu skal de med deres fund finde ud af, hvordan vikingetidens første by blev til.

Perlemagerne i 700-tallets Ribe brugte stumper af glas hentet fra gamle romerske mosaikker som deres råmateriale. De havde ikke adgang til nyfremstillet glas. Det er én af mange detaljer, der er med til at fortælle om byens netværk. Foto: Sydvestjyske Museer/videnskab.dk

En dansk forskningsekspedition vender i disse dage hjem fra Vestjylland, hvor de har brugt mere end et år på at grave i Danmarks ældste by, Ribe.

Og med sig i kufferten har de tusindvis af vikingefund. Det skriver arkæologen Søren Sindbæk i en artikel på Forskerzonen, der er en del af Videnskab.dk.

Ekspeditionen består af arkæologer fra Aarhus Universitet og Sydvestjyske Museer, der tilsammen går under navnet Northern Emporium-projektet. Sammen har de fundet spor af, hvor den første by i Norden opstod.

Ved at grave dybt under gadeniveau i Ribe er det lykkedes holdet at finde alt fra amuletter, mønter og tabte kamme til hundelorte og dele af en lyre (et strengeinstrument).

Læs også: Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Men udover de mange fund har ekspeditionen haft et vigtigere punkt på dagsordenen, siger Søren Sindbæk, der er professor på Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk

»Det, som gjorde Ribe til et specielt sted i vikingetiden, var, at der her opstod en by. Her levede menneskerne nemlig ikke primært som landbrugere til eget husbehov – de var håndværkere, skippere, handlende, gæstgivere og – hvem ved – måske lyrespillere.«

Sammen har forskerne diskuteret, om Ribe i flere generationer kun har været et sæsonmarked, før flere slog sig ned og bosatte sig permanent, fordi tidligere udgravninger har været svære at tolke.

Læs også: Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologer ikke kan forklare

Derfor har et af udgravningernes vigtigste opdagelser været, at der allerede fra år 720 er bygget flere solide huse i Ribe, og det betyder, at der sandsynligvis har været en mere eller mindre fastboende befolkning, som har været med til at danne et bysamfund.

Ribes udvikling tog fart omkring år 700, men på grund af sin placering på den vestjyske kyst var byen afhængig af skibe. Frem mod år 800, hvor vikingetiden begynder, får sejlskibet også sit store gennembrud i Norden.

»Samtidig med, at sejlskibene kommer i brug, begynder byernes håndværksvarer at finde vej ud over hele Skandinavien. Ribe var på den måde med til at skabe vikingetiden,« fortæller Søren Sindbæk.

Læs også: Ældgammelt dokument afslører ny viden om vikingernes skibe

Og selvom arkæologerne har gjort mange opdagelser, er der flere fund, der ikke er kommet under en videnskabelig lup endnu. Derfor har forskerne sandsynligvis mange resultater til gode, siger han.

»Afslutningen af en stor udgravning er som at komme hjem fra en forskningsekspedition med lasten fuld af prøver, data og fund, som ingen endnu har haft tid til at pakke ud og studere nærmer.

Mange af de vigtigste forskningsresultater har vi sandsynligvis stadig til gode.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her