Annonce
Viden

200 års kulturarv brændt op i Brasilien. Kan det ske herhjemme?

Brasiliens nationalmuseum stod i brand søndag aften, og uvurderlige historiske genstande forsvandt i flammerne. Men kan det samme ske herhjemme?

Ligesom Grauballemanden på billedet er mange museumsgenstande uerstattelige. Brandsikkerheden er derfor en topprioritet på flere af landets store museer. Arkivfoto: Ilan Brender

En voldsom brand har ædt sig gennem store dele af Brasiliens nationalmuseum og forvandlet 200 års uvurderlig viden og historiske genstande til aske.

Branden på Museu Nacional i hovedstaden Rio de Janeiro fik Videnskab.dk til at undre sig over, hvordan det mon står til herhjemme med sikkerheden på landets historiske museer.

Heldigvis tyder det på, at risikoen for, at uerstattelige genstande som Grauballemanden futter af på en nat, er meget lille. Det er nemlig svært at sammenligne situationen i Brasilien med forholdene herhjemme.

Sikkerhed prioriteres højt herhjemme

En af museets vicedirektører retter skytset mod den brasilianske regering. Han skyder skylden på manglende offentlige midler til bevaring og sikring af museets genstande.

Læs også: Holocaust: Døde mennesker brænder hurtigt

Herhjemme er sagen dog noget anderledes ifølge Rune Hernø, der er sikringschef ved Nationalmuseet.

»Museet i Rio har ifølge pressen erkendt, at der var nogle bygningsmæssige forhold, som ikke var i orden. Det er slet ikke det samme herhjemme, sikringen af vores kulturgenstande prioriteres højt. For er kulturgenstandene først brændt, er de tabt for evigt « siger Rune Hernø.

Herhjemme opstiller Kulturministeriet en række krav for, hvordan museer skal sikre både bygninger og museumsgenstande, og ifølge Rune Hernø lever Nationalmuseet op til disse krav.

Læs også: 36 skeletter i Brasilien afslører rædselsvækkende begravelsesritualer

Både Moesgaard Museum og Museum Sydøstdanmark fortæller om samme procedure, og Mikkel Berg Thorsager, sikringschef ved Moesgaard Museum, understreger, at brandsikkerheden herhjemme er en nødvendighed, hvis museet vil holde åbent:

»Det er ikke så meget et spørgsmål om penge, som det lyder til at handle om på Brasiliens Nationalmuseum. Hvis vi ikke lever op til kravene, så må vi simpelthen ikke holde åbent,« siger Mikkel Berg Thorsager.

Brandvæsenet har en (hemmelig) plan klar, hvis alarmen går

Risikoen for en lignende situation herhjemme er lille, for museerne følger Kulturministeriets anvisninger, og brandvæsenet rykker hurtigt ud med en klar plan for redningen, lyder udmeldingen fra Carl-Henrik Hansen, der er teknisk ansvarlig ved Museum Sydøstdanmark.

»Her i Danmark går der jo ikke meget mere end 5-7 minutter fra alarmen går, til brandvæsnet er fremme. Vi gennemgår løbende vores udstillinger med det lokale beredskab og tjekker evakueringsplanerne,« fortæller han.

Læs også: Bornholm har sandsynligvis været en del af Sydamerika

Brandvæsenet kender altså museet ved, hvilke ting der skal reddes først og hvordan.

Også på Moesgaard Museum er der lavet en klokkeklar plan for, hvilke museumsgenstande der skal reddes først og hvordan, men denne type planer er hemmelige.

»Værdiredningsplanerne holdes tæt til kroppen, for de indeholder jo overvejelser over, hvad de enkelte ting er værd. Men nu handler det jo ikke altid om, hvad prisen ville være på E-bay, men om den kulturhistoriske værdi. Mange af genstandene er jo unikke – Grauballemanden får du ikke igen,« forklarer Mikkel Berg Thorsager.

Læs også: Kødædende kæmpefugl fra fortiden fundet i Sydamerika

Da røgalarmen gik på nationalmuseet i Rio de Janeiro, og brandvæsnet kom susende, blev aktionen forsinket, fordi det viste sig, at brandhanerne foran museet ikke virkede. Brandvæsenet måtte hente vand i den nærmeste sø og vente på lastbiler med vand.

Museet i Rio huser blandt andet arkæologiske fund fra Egypten, græsk-romersk kunst og nogle af de første fossiler fundet i Brasilien. Brandvæsenet har reddet nogle af genstandene ud fra det brasilianske nationalmuseum, men en masse genstande er gået tabt.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Hun har et job, der ikke findes i Danmark

I Glasgow har 50-årige Pernille Sørensen fundet sit drømmejob som farmaceut. Her arbejder hun på lige fod med lægerne, når det gælder ordination af medicin. Denne mulighed eksisterer ikke i Danmark, som ifølge Pernille Sørensen er håbløst bagefter Storbritannien på det felt.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
De har aldrig været i Japan: Men deres japanske have et sted i Nordjylland er et perfekt æstetisk chok
Parret fra Øland ved Brovst har altid været havemennesker, men en traditionel staudehaves vildskab var for kaotisk. I 2001 så de for første gang en japansk have, og inden længe var de i gang med at forvandle deres egen. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her