Annonce
Viden

Studie: 20.000 års klimaforandringer kan ske på 150 år

Et stort hold forskere spår om fremtiden ved at granske fortidens klimaforandringer. Ikke alle er dog enige i, at man kan sammenligne fortid og nutid på den måde.

Et hold forskere har gennemgået 594 tidligere studier af plante- og pollenfossiler fra istiden. Informationerne har de brugt til at give et bud på, hvordan naturen vil forandre sig de næste århundreder. Foto: Colourbox

Måske du husker det lille, svært uintelligente dovendyr, Sid, fra de kendte børnefilm Ice Age, som i den anden film flygter fra vandmasser og knagende isbjerge, fordi isen er ved at smelte.

Nu tager et nyt studie, bragt i det anerkendte tidsskrift Science, os med tilbage til slutningen af den sidste istid igen, hvor det tog 10.000-20.000 år for temperaturen at stige. Og da istiden endte, og Sid og hans venner flygtede for livet, ændrede Jordens natur sig drastisk.

Nu vil det samme formentligt ske igen, men inden for de næste 100-150 år, medmindre vi reducerer udslippet af drivhusgasser, lyder konklusionen i det nye studie. Det skriver Videnskab.dk.

»Vi taler om, at den samme mængde ændringer som fandt sted på 10.000-20.000 år i slutningen af istiden, kommer til at blive proppet ind i et århundrede eller to,« siger Stephen T. Jackson i en pressemeddelelse. Han er dekan på School for Environment and Sustainability at the University of Michigan og en af forskerne bag studiet.

Temperaturstigninger i den sidste istid minder om nu

Forskere bag det nye studie har indsamlet hele 594 tidligere undersøgelser af plante- og pollenfossiler.

Læs også: Overblik: Det ved vi om klimaets tilstand

Fossilerne stammer fra alle verdens kontinenter, undtaget Antarktis. Det betyder, at studiet dækker mange forskellige typer klima.

Konklusionen lyder, at plantevæksten i slutningen af sidste istid ændrede sig mest i de områder, hvor temperaturen steg meget.

På den baggrund opstillede forskerne to fremtidsscenarier:

  1. Vi bliver ved med at leve, som vi gør nu, og reducerer ikke drivhusgasudslippet
  2. Vi reducerer udslippet af drivhusgas, sådan som det er aftalt i Parisaftalen ved COP21 i 2015.

Hvis vi fortsætter som nu, er risikoen for drastiske forandringer i naturen mere end 60 procent.

Følger vi i stedet Paris-aftalen, er risikoen under 45 procent, konkluderer forskerne.

Kan vi virkelig sammenligne fortid og nutid?

Postdoc Alexandra Rouillard har læst det nye studie og forholder sig kritisk.

Hun er uafhængig af den nye forskning, men arbejder selv med klimaforandringer og rekonstruktion af fortidens økosystemer ved Statens Naturhistoriske Museum.

Læs også: Forstå, hvorfor klimaforandringer skaber ekstremt vejr

»Istiden og nutiden er bare ikke det samme, både klimaet og de økologiske processer er forskellige. Når jeg læser studiet, får jeg lyst til at spørge mig selv, om man virkelig kan stole på sådan en sammenligning,« siger hun.

Trods den forbeholdne vurdering af studiet påpeger Alexandra Rouillard dog også, at forskerne er de første, der har lavet denne type oversigtsstudie med data fra plante- og pollenfossiler.

»Men det er et ’første forsøg’, og vi må lave flere lignende oversigtsstudier, hvis vi skal have et pålideligt billede,« tilføjer hun.

Alexandra Rouillard foreslår, at man eksempelvis også ser på mængden af nedbør i slutningen af istiden, da det også spiller en stor rolle for plantevæksten. I nogle dele af verden, betyder regnfaldet faktisk mere, påpeger hun.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her