Annonce
Viden

Varm sommer har afsløret fortiden på de danske marker

De høje temperaturer henover sommeren har hjulpet arkæologer med at finde gamle spor fra fortidens bebyggelser.

Til højre ses dobbelte rækker af grønne prikker, som er spor fra stolper, der har båret taget i jernalderhuse. Efter landsbyen er flyttet, har der været en masse trafik hen over bakken. De lange bugtede grønne linjer i venstre side af marken er spor efter gamle veje, som bliver kaldt hulveje, fordi de huler sig ned i terrænet. Her mellem Stoholm og Viborg, 6.6. 2018. Foto: Lis Helles Olesen/videnskab.dk

Sommeren har budt på masser af sol over Danmark.

På mange marker har afgrøderne haft det hårdt i den tørre varme. Men der er andre, der har nydt godt af solen – og det er arkæologerne, skriver Videnskab.dk.

For når kornet på marken bliver tørt og gult, kan man se, hvor der tidligere har stået gamle bebyggelser, fordi enkelte grønne pletter afslører, hvor jorden tidligere har været gravet op.

Læs også: Hvilke vikinger var mest barske: Danske eller norske?

På de steder vil der nemlig være faldet mere muld ned i undergrunden ved udgravningen, og muldet kan holde på vandet, så planterne vil tørre ud senere, end andre planter.

»Den her sommer har vi fundet ligeså meget, som i løbet af de forrige 3-4 år tilsammen,« fortæller Lis Helles Olesen, der er museumsinspektør og luftfotoarkæolog ved Holstebro Museum.

De sidste 10 somre har hun fløjet rundt over Danmark og ledt efter spor fra fortiden, og sommeren 2018 kunne sagtens være ny rekord, fortæller hun.

»Vi har fundet over 50 nye bebyggelser og en masse andet, både fra stenalder, vikingetid og middelalder,«

Læs også: Han dræbte verdens ældste dyr

Blandt opdagelserne er blandt andet en 5.000 år gammel ceremoniplads ved Limfjorden vest for Struer.

»Her har man i stenalderen holdt forskellige ceremonier. Vi ved, at man sådanne steder har begravet de døde i grøfterne, og så senere gravet dem op og lagt knoglerne ud i dysser i nærheden,« skriver Lis Helles Olesen om billedet i en mail.

Ceremonipladser som denne er sjældne fund, og Lis Helles Olesen fortæller, at hun har set en håndfuld lignende steder i løbet af de ti år, hun har fløjet.

Bebyggelser fra stenalderen er normalt vanskelige at se, fordi tiden sletter deres spor, siger hun.

»Gennem tiden bliver sporene svagere, og når vi kan se dem, så er det faktisk også et tegn på, at de er ved at forsvinde. Derfor er det vigtigt, at vi får kortlagt, hvad der er.

Læs også: Gigant-dino vejede lige så meget som 12 elefanter

Luftfotoarkæologi fungerer bedst i Nord- og Vestjylland, hvor jorden er mere sandet, end i resten af landet.

Det meste af Danmarks jord er nemlig lerjord, som bliver meget hårdt, når det er tørt og varmt. Og det er bestemt ikke en fordel for de mange arkæologer, der graver efter spor i jorden.

»Det har været den værste sommer i mit liv, når det kommer til at grave. Jorden har været stenhård, og hvert spadestik går kun én centimeter ned i jorden. Og så står man der,« siger Jens Ulriksen, der er forskningsleder og arkæolog ved Museum Sydøstdanmark. Han er blandt andet leder af projekt "Borgring", der ligger vest for Køge.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her