Annonce
Viden

Skeletter på Rådhuspladsen flytter Københavns historie

En gammel kirkegård, som engang har ligget på Københavns mest centrale plads, har vist sig at have rødder i vikingetiden.

Skeletterne under Rådhuspladsen er fundet i flere omgange i forbindelse med metroudgravninger. Her ses udgravninger fra 2011, hvor de første skeletter blev fundet. Foto: videnskab.dk/Københavns Museum

De senere år har metroudgravninger ved Rådhuspladsen afsløret det ene opsigtsvækkende skeletfund efter det andet.

Tilsammen tegner fundene et billede af, at der her, på Københavns mest centrale plads, engang har ligget en etableret kirkegård.

Nu har kirkegården, som foreløbig har vist sig at rumme skeletterne fra omkring 50 døde mennesker, fået en opsigtsvækkende ny datering. Det skriver Videnskab.dk.

De "ældste" knogler ser ud til at være begravet et sted mellem år 1030 og 1050.

Det placerer dem officielt i den sidste del af vikingetiden, og dét var et resultat, der i dén grad kom bag på arkæolog Hanna Dahlström.

»Jeg var først meget skeptisk. Jeg tænkte, at jeg måske havde givet forkerte data til laboratoriet, eller at der var noget galt med udregningerne,« siger Hanna Dahlström, som er museumsinspektør ved Københavns Museum. Hun er desuden førsteforfatter på en ny videnskabelig artikel, hvor kirkegårdens nye alder indgår.

»Det gik op for mig, at jeg var forudindtaget«

Skeletterne, som blev fundet under Rådhuspladsen, har fra start vakt opsigt. Arkæologerne har nemlig hele tiden haft en antagelse om, at knoglerne formentlig stammede fra nogle af de første københavnere.

Læs også: Barneskeletter fundet ved Københavns Rådhus

Men tidlige dateringer, de såkaldte kulstof-14-dateringer, kunne ikke give en mere præcis tidsangivelse end et sted mellem starten af 1000-tallet til midten af 1100-tallet, hvilket altså teknisk set kunne være alt fra år 1000 til år 1150.

Hanna Dahlström havde simpelthen ikke fantasi til at forestille sig, at der skulle være tale om den tidligste del af det tidsrum. Det passede ikke ind i hendes eksisterende forestillinger, at København skulle have haft en kirkegård – et tydeligt tegn på en bosætning – så tidligt i historien.

»Men det gik op for mig, at jeg var forudindtaget,« siger Hanna Dahlström, der er i gang med at skrive sin ph.d. om Københavns tidligste historie på Center for Urban Network Evolutions (UrbNet) ved Aarhus Universitet. 

Kirkegårdene er nøglen til at forstå

Før i tiden var det etableret viden, at København først blev til en storby under den berømte biskop Absalon, som fik den i gave af kong Valdemar i 1160’erne.

Første gang, København bliver omtalt i historiske kilder, er i slutningen af 1100-tallet, da Absalon får udleveret et gavebrev, der bekræfter, at han har fået tildelt København - det, man i mange år formodede blot var et lille fiskerleje.

Læs også: Arkæologer: Odense, Aarhus og Aalborg er ældre, end vi troede

I løbet af de seneste 10-20 år er det dog gået op for arkæologerne, at dén fortælling ikke holder stik.

Blandt andet fordi den berømte Sankt Clemens Kirke, som i første omgang også blev tilskrevet biskop Absalon, ligeledes har vist sig at være en tidligere "opfindelse".

Baseret på de gravlagtes armstillinger og et møntsmykke er Sankt Clemens ældste grave blevet dateret til at stamme fra 1000-tallets midte eller anden halvdel, altså omkring 100 år før Absalon fik København.

Med de nye analyser er denne datering også blevet mere præcis, og forskerne ved nu, at de to kirkegårde har eksisteret samtidig.

»Jeg synes, at det er ret vildt, at København allerede i begyndelsen af 1000-tallet var en etableret bebyggelse med måske to kirker. Når man har to kirker, kan man se, at det er et organiseret bysamfund. Det var der altså ikke nogen, der havde forestillet sig for bare et år siden,« siger Bjørn Poulsen, som er professor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet og medforfatter på det nye studie.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her