Annonce
Viden

Lovende forsøg: Dansk blodprøve afslører kræft tidligt

Nyt forsøg kan muligvis bane vej for at diagnosticere kræft hurtigere i fremtiden. Men det kræver flere tests, siger forsker.

Indledende forsøg tyder på, at dansk blodprøve er den mest nøjagtige kræft-test, der findes. Foto: Jan Dagø

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark.

Derfor er det vigtigt, at sygdommen opdages så tidligt som muligt, så patienten kan få den rette behandling. Og nu kan der være nye metoder på vej til netop dette, fortæller danske forskere. Det skriver Videnskab.dk.

I et nyt studie udgivet i tidsskriftet Nature Communications beskriver en dansk forskergruppe, hvordan det er lykkedes dem at spore kræftceller i blodprøver fra kræftpatienter.

Forskerne udnytter, at kræfttumorer lækker celler, som kaldes cirkulerende tumor-celler – såkaldte CTC’er, til patientens blodbaner.

Tumorcellerne er svære at genkende, men der findes metoder, der kan opspore dem.

Læs også: Se smukke mennesker blive til grimme udyr

For to år siden fandt professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet ud af, at et særligt protein fra en malariaparasit kunne binde sig til kræftceller.

Og nu har samme danske forskergruppe altså udviklet en metode, hvor de ved hjælp af malariaproteinet ved navn VAR2CSA kan se, om der er CTC’er i en blodprøve fra en patient og potentielt opklare, om han eller hun har kræft.

»Vi finder 86 procent af de cancerceller, der er i blodprøven,« siger Mette Ørskov Agerbæk, der er post doc ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og en af førstefortatterne på studiet.

»Vi kan bruge det til at finde stort set alle cancertyper, og vi kan finde dem i selv tidlige stadier. Hvis alt går godt, håber vi i fremtiden at kunne bruge det til at diagnosticere kræft ved hjælp af blodprøver i praksis,« siger hun og fortsætter:

Læs også: Se naturens makabre skønhed

»På nuværende tidspunkt har vi ikke nok kliniske beviser til at gå ud og sige, at vores metode er bedre, men vi viser, at det ser lovende ud. Det skal selvfølgelig testes på mange flere patienter og kontrolgrupper,« siger Mette Ørskov Agerbæk.

Indtil videre ser det ikke ud til, at proteinet VAR2CSA reagerer på andet end cancerceller og moderkageceller.

»Vi finder ingen CTC’er hos raske personer eller personer, der fejler noget andet end kræft,« siger Mette Ørskov Agerbæk.

»Vi har i dette studie ikke fundet CTC’er hos raske personer eller personer, der fejler noget andet end kræft. Derved håber vi, at en CTC-metode baseret på VAR2CSA-proteinet vil være mere specifik end de nuværende metoder,« siger Mette Ørskov Agerbæk

Læs også: Kæmpelyn "fanget" af astronauter
 

Professor og overlæge ved Aarhus Universitet Peter Hokland, der har forsket i diagnosticering af blodkræft, og som ikke har været en del af studiet, fortæller, at det vil være et meget stort fremskridt at have en generel metode til at spore kræftceller, hvis metoden altså viser sig at virke på mange flere patienter.

»Der er ingen tvivl om, at det er meget stort, hvis det holder. Men det skal testes på mange flere patienter, og de skal følges i et længere forløb. Før det sker, er jeg ikke overbevist,« siger han.

Han lægger især vægt på, at de indledende positive resultater ikke bør overdrives for tidligt af hensyn til patienterne.

»Hver gang der kommer de her overskrifter med nye 'gennembrud', så har vi desperate patienter, der ringer ind og spørger, hvorfor vi ikke kan hjælpe dem med de her nye metoder, som måske ikke er færdigudviklede,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her