Annonce
Viden

"Zombie"-gen hos elefanter kan vise vej til ny kræftmedicin

Elefanter har vækket et dødt gen til live for at bekæmpe kræft. Opdagelse kan måske bruges i kampen mod kræft blandt mennesker.

Elefanter har udviklet en snedig måde til at undgå at få kræft på. Genetikken bag det kan måske bruges til at bekæmpe kræft blandt mennesker. Arkivfoto: Diana Robinson/AP

Elefanter har udviklet en metode til at undgå at få kræft.

De har vækket et dødt gen til live.

"Zombie"-genet, som forskerne bag opdagelsen kalder det, kan mærke, hvornår celler er ved at udvikle sig til kræftceller, og så får genet cellerne til at begå selvmord, inden de kan blive udgangspunktet for en kræftsygdom. Det skriver Videnskab.dk.

»Elefanter får slet ikke så meget kræft, som de på baggrund af deres størrelse burde. Jo flere celler et dyr har, jo større bør risikoen være. Nu har vi fundet en af forklaringerne på, hvordan elefanter bekæmper kræft, og det kan vi måske også bruge til at bekæmpe kræft blandt mennesker,« fortæller hovedmanden bag det nye studie, lektor Vincent Lynch fra University of Chicago, i en mail.

Elefanter vækker dødt gen til live

Studiet handler om et gen, der hedder LIF6. Alle pattedyr har LIF-genet, men kun elefanter, søkøer og klippegrævlinger har LIF6-genet.

Elefanterne har desuden mange forskellige kopier af LIF-genet, som ellers er ganske ubrugeligt.

Læs også: Vellykket eksperiment på én patient: Brystkræft fjernet helt af immunforsvaret

Sådanne ubrugelige gener kaldes for "døde gener", men de store dyr har fundet en måde at vække LIF6-genet til live igen, så det kan sættes ind i kampen mod kræft. Deraf navnet "zombie"-genet.

Hvis cellers DNA bliver beskadiget, trænger zombie-genet ind i cellernes mitokondrier (cellernes kraftværker) og tømmer dem for indhold. Det leder til, at cellerne begår selvmord og dermed ikke kan udvikle sig til kræftceller.

»Risikoen for kræft blandt elefanter er cirka fem procent, men i forhold til antallet af celler i de store dyr, burde det være 100 gange større. Men elefanterne får ikke kræft, fordi det her gen gør dem helt og aldeles intolerante overfor skader på DNA’et,« siger Vincent Lynch.

Zombie-gen kan udvikles til kræftmedicin

Opdagelsen af elefanternes værn mod kræft kan også være interessant for mennesker.

Det vurderer professor i onkologi, overlæge og forsker ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, Henrik Ditzel.

Læs også: Tror du, at en kræftsygdom er en dødsdom?

»Studiet giver noget ny viden om, hvordan andre dyr undgår kræft, og det kan vi måske bruge i behandling af mennesker ved at lave lægemidler, der udnytter de samme principper,« siger Henrik Ditzel, som ikke har noget med det nye studie at gøre.

Mere specifikt forestiller Henrik Ditzel sig, at man kan lave medicin, der ligner LIF6, og som bliver aktiveret og slår celler ihjel, hvis cellerne oplever skader på DNA’et og potentielt kan udvikle sig til kræftceller.

Her snakker vi dog om et potentiale, som ligger rigtig mange år ud i fremtiden.

»En del forskere, blandt andre nogle som vi arbejder sammen med, arbejder specifikt med at udvikle lægemidler, der rammer mitokondrierne i kræft – præcis ligesom det her gen gør,« fortæller Henrik Ditzel.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
De har aldrig været i Japan: Men deres japanske have et sted i Nordjylland er et perfekt æstetisk chok
Parret fra Øland ved Brovst har altid været havemennesker, men en traditionel staudehaves vildskab var for kaotisk. I 2001 så de for første gang en japansk have, og inden længe var de i gang med at forvandle deres egen. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her