Annonce
Viden

Terapi kan hjælpe børn med højt skolefravær

Mindre studie viser, at terapi kan gøre, at børn med op til 100 procents fravær begynder at komme i skole igen.

Nogle af de elever forskerne har mødt har tegn på angst og depression. Andre mistrives i skolen. Mange kommer fra ressourcesvage familier. Modelfoto: Jens Dresling/Polfoto

Sommerferien er slut, og i denne uge starter det nye skoleår. Mange elever glæder sig til at lære noget igen og til at se klassekammeraterne og lærerne og høre om hinandens ferier.

Men nogle børn glæder sig slet ikke. De får ondt i maven, når de tænker på skolen og bliver hjemme på første skoledag. Og måske kommer de aldrig rigtigt i skole, fordi mavepinen ikke går væk. Det skriver Videnskab.dk.

»Nogle af de børn, vi møder, har 100 procents fravær. De har det ikke godt. De trives ikke i skolen, og de har ofte et dårligt forhold til kammeraterne,« siger professor i psykologi på Aarhus Universitet Mikael Thastum.

Pilotstudie viste lovende resultater

Sammen med kollegaer fra Aarhus Universitet og Aarhus Kommune har han udviklet og er i gang med at afprøve en indsats, kaldet Back2School, til disse børn.

Foreløbig har forskerne lavet et såkaldt pilotstudie af indsatsen og præsenteret resultaterne på en videnskabelig konference.

Læs også: Piger pjækker fra idræt

I studiet indgik 22 børn med 30 til 100 procents fravær, og indsatsen reducerede i gennemsnit deres fravær med 36 procent.

Forskerne er nu i gang med et større lodtrækningsforsøg med indsatsen i Aarhus Kommune, hvor de inkluderer elever med mere end 10 procents fravær.

Fravær er ikke bare pjæk

I indsatsen afdækker terapeuten sammen med barnet årsagerne til fraværet, og man finder sammen med barnet og forældrene ud af, hvad der skal til, for at barnet kan komme i skole igen.

Massivt skolefravær handler nemlig stort set aldrig om, at barnet er en laban, som pjækker.

Mikael Thastums forskning viser, at de børn, som over lang tid har meget højt fravær, ofte har store problemer.

Mange af børnene har tegn på angst og depression, og forældrene føler sig ofte afmægtige og handlingslammede.

Læs også: Terapihunde mindsker stress, angst og fraværsprocenten

»Hvis et barn på 11 år ikke har lyst til at komme i skole og så bare får lov at blive hjemme, så er der noget galt,« siger Mikael Thastum.

»Nogle gange kan det også handle om, at forældrene ikke mener, at barnet kan klare at komme i skole. Hvis det er et barn med ADHD for eksempel, og skolen ikke har de rigtige rammer til det barn, så tager vi også det op,« uddyber han.

Indretter indsatsen efter barnets problemer

Indsatsen foregår over 10 sessioner, hvor terapeuten sammen med barnet og forældrene sætter mål, som leder frem mod hovedmålet – at komme mere i skole.

Første mål kan være at kunne være i skole én time om dagen hver dag.

Det kan også være, barnet skal øve sig i at gøre nogle ting, det er bange for – for eksempel række hånden op i klassen.

»Vi indretter indsatsen efter, hvad der er hovedårsagen til fraværet. Fraværet i den danske folkeskole har ligget stabilt på lige under 6 procent fra 2011 til 2017, viser tal fra uddannelsesstatistik.dk, som hører under Undervisningsministeriet. Skyldes det angst hos barnet, så giver vi evidensbaseret angstbehandling. Skyldes det, at klassen fungerer dårligt, så tager vi det op med skolen,« siger Mikael Thastum.

Læs også: Undervisere på læreruddannelsen: Vi mangler kompetencer i inklusion

Udover de 10 sessioner med barnet holdes også 3 møder med skolen. Klasselæreren inddrages i drøftelserne af årsagerne til fraværet, og hvordan man nu vil arbejde med det.

Børn med vanskeligheder bliver overset

Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet er lektor Lotte Hedegaard-Sørensen bekymret for, at ansvaret for den fraværsramte lægges over på den enkelte elev og familie.

Hun forsker i inklusion og eksklusion i den danske folkeskole, og hun har lavet et stort observationsstudie i danske folkeskoleklasser.

»Skolen er i meget ringe omfang gearet til at inkludere børn, som har det vanskeligt og ikke helt passer ind. I vores observationsstudier har vi set børn, som bliver helt overset af læreren, og børn, som kun får negativ opmærksomhed fra lærerne. Det er indlysende, at man til sidst vælger at opgive. Jeg synes, det er meget alvorligt,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her