Annonce
Viden

Ny dna-forskning viser, at Grønlands vikinger dominerede handel af elfenben

I 200 år blev elfenben først og fremmest udvundet af stødtænder fra grønlandske hvalrosser. Det viser et nyt studie, som samtidig kan give et fingerpeg om, hvorfor nordboerne forsvandt.

The Lewis Chessmen er en samling middelalderlige skakbrikker og et af de mest berømte eksempler på udskæringer fra hvalrostand. Foto: Andrew Dunn/Wikimedia Commons

I middelalderen var elfenben en ekstremt eftertragtet handelsvare over hele Europa, men hvor kom al denne elfenben egentlig fra?

Ifølge et nyt dna-studie er svaret fra omkring år 1120 og frem til 1400-tallet kort og godt: Nordboere, som populært kaldes grønlandske vikinger. Det skriver Videnskab.dk.

Studiet viser, at hele 80 procent af denne periodes elfenben stammer fra stødtænder, der engang har siddet på en grønlandsk hvalros.

»Vi havde forventet, at der ville være et større miks i DNA-materialet, men det ser altså ud til, at Grønlands vikinger havde noget nær monopol på elfenbenshandel i Europa i middelalderen,« siger James Barret, som er professor ved Cambridge University i England og medforfatter på det nye studie.

Læs også: Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?

Der er fundet hvalrostand mange steder rundt omkring i Europa, særligt i adelige og religiøse miljøer, og forskerne har indtil nu haft svært ved at påvise, at de hvalrostænder, som er fundet i Europa, faktisk stammer fra Grønland.

Det skyldes, at der er meget lidt biologisk forskel på en hvalros fra eksempelvis Grønland og Island, og at det er meget svært at få adgang til de udskæringer af stødtænder, som ligger opbevaret på museer rundt omkring i Europa.

Derfor er hvalroskranier blevet brugt til undersøgelsen, for transporten af hvalrostænderne som oftest foregik, mens tænderne stadig sad fast i dyrets kranium.

Læs også: Hvad er det for et mærkeligt havvæsen, der er skyllet op på dansk strand?

James Barret samlede derfor arkæologiske prøver fra Europa, Svalbard og Norge for at finde ud af, om han kunne finde den lille forskel. Og ved at kigge på dna, som nedarves gennem den kvindelige linje – fandt James Barret og hans kollegaer det muligt at skelne mellem hvalrosser med forskelligt ophav.

»Vi fandt, at der faktisk er en massiv genetisk opsplitning, som formentlig er opstået allerede i istiden, mellem to grupper af hvalros. Den ene stammer udelukkende fra Nordgrønland og Canada, mens den anden er meget bredere og findes mange forskellige steder,« siger han.

Endnu mere interessant blev det, da forskerne overførte deres nye viden til hvalros-fund fra middelalderlige handelscentre i hele Europa.

»Til vores store overraskelse kom de lige pludselig allesammen fra Grønland, da vi ramte 1100-tallet, hvor de inden da kom fra den brede gruppe. Det har nogle fascinerende implikationer,« siger James Barret.

Læs også: Forskere: 'Englefisse' er ikke farligt

Med de nye resultater får vi blandt andet et værdifuldt indblik i, hvilke faktorer der var på spil for nordboerne og deres kamp for at opretholde en levevis i Grønland langt væk fra resten af Europa.

Det fortæller arkæolog Christian Koch Madsen, som selv har skrevet ph.d. om de grønlandske vikinger.

»Det er rigtig spændende, at hvalrostand af sikker grønlandsk oprindelse rent statistisk fylder så meget i det indsamlede og undersøgte europæiske fundmateriale efter 1100. Måske har vi simpelthen undervurderet omfanget af hvalrosfangsten og værdien af den?« spekulerer Christian Koch Madsen, som arbejder i en delt stilling mellem Grønlands Nationalmuseum og Nationalmuseet i København.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her