Annonce
Viden

Pointsystem til forskning virker som »flammekastere til børn«

Landets forskere oplever, at statens pointsystem til forskning bruges som et kontrol- og ledelsesredskab. Konsekvensen er blandt andet stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Flere steder er statens pointsystem for forskning, BFI, sivet helt ned til de enkelte forskere, hvor det nu forringer det psykiske arbejdsmiljø.

Det kan man læse ud af et stort, dansk forskningsprojekt, der er publiceret i en ny bog med titlen ’En fremmed kommer til byen’, skriver Videnskab.dk.

BFI-systemet blev indført i 2009 og fordeler penge mellem de danske universiteter, ud fra hvor meget forskning de har publiceret i årets løb.

Det var aldrig meningen, at forskerne selv skulle måles på eller konfronteres med, hvor mange BFI-point de og deres institut trak i land.

»Det altafgørende resultat er, at jo tættere på den enkelte forsker, systemet bliver implementeret, jo større betydning får BFI. På godt og ondt. Man får det, man belønner, det vil sige flere forskningspublikationer, men også ulemperne som for eksempel stress,« lyder det fra hovedforfatteren af den nye bog, Poul Erik Mouritzen, som er professor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

»Ministeriet har et ansvar«

Man kan spørge sig selv, hvordan et sådant system skulle kunne iværksættes, uden at det i en eller anden grad nåede ud til den enkelte medarbejder, lyder det fra Poul Erik Mouritzen.

Læs også: Forsker: Afskaf kapitalismen i forskningen

»Man er jo nødt til at fortælle dem, der producerer forskningen, hvad reglerne går ud på, hvis man vil have, at de skal følge dem. Ellers svarer det til at ændre reglerne i Superligaen uden at fortælle spillerne om de nye regler. Incitamenter virker kun, hvis de, der skaber resultaterne, kender reglerne,« siger Poul Erik Mouritzen.

Samme pointe lyder fra Mikkel Willum Johansen, som er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Han er selv bekendt med institutter, hvor der cirkulerer interne lister over, hvem der har indsamlet flest BFI-point, og hvor der internt er opsat mål for, hvor mange point hver enkelt forsker skal indsamle.

»Når ministeriet laver et redskab, har det også et ansvar for de forudsebare konsekvenser, og for mig at se, var denne konsekvens fuldstændig forudsebar. På samme måde som hvad der sker, hvis du giver flammekastere til børn,« siger Mikkel Willum Johansen.

Læs også: Forskningsfriheden er til debat igen

Styrelsen: BFI er ikke udviklet til personniveau

Niels Christian Beier, vicedirektør i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, understreger over for Videnskab.dk, at BFI ikke er udviklet til at blive anvendt på personniveau.

Videnskab.dk har også spurgt, hvad Niels Christian Beier mener om, at BFI - trods intentionen - alligevel bruges på individniveau, og hvad Styrelsen konkret har gjort for at sørge for, at det ikke skete.

»Styrelsen for Forskning og Uddannelse har ved flere lejligheder understreget, at BFI ikke er udviklet til at blive anvendt på personniveau, og har tilkendegivet, at Styrelsen for Forskning og Uddannelse ikke finder det hensigtsmæssigt at anvende BFI som et ledelsesredskab på personniveau,« lyder svaret fra Niels Christian Beier.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her