Annonce
Viden

Robotter bliver udstyret med kunstige dyrehjerner

Med en dyrehjerne skal robotter kunne tænke som dyr og klatre rundt på vægge og lofter i rumfartøjer.

På Syddansk Universitet forsøger forskere at få robotter til at tænke som dyr. Foto: P. Manoonpong

Hunde bliver belønnet med godbidder, når de skal lære nye kunstner. Det skal også gælde robotter, når de skal lære og udvikle sig.

Robotforskere fra Syddansk Universitet arbejder på at udstyre robotter med en dyrehjerne. Med en kunstig hjerne skal robotterne ikke kun være styret af forudbestemte indstillinger, men de skal selv kunne lære nye kunster som at finde vej, klatre, planlægge og tage egne beslutninger.

Robotterne skal altså lære gennem belønninger ligesom dyr.

»Vi er inspireret af den måde, dyrene lærer på. For eksempel kan vi programmere robotten til at kunne lide lys. Ligesom en hund bliver belønnet med godbidder, kan vi belønne robotten med lys,« forklarer Poramate Manoonpong, lektor på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet med tilnytning til SDU Embodied Systems for Robotics and Learning, i en artikel fra Syddansk Universitet.

»Hvis robotten går den rigtige vej, bliver den belønnet ved, at det bliver lysere. Hvis den går forkert eller falder, vil lyset tages fra den,« uddyber han.

Den kunstige hjerne bliver udviklet ud fra biologiske undersøgelser for at give robotten evnen til være mere fleksibel, udføre mere komplekse opgaver og kunne gøre flere ting på en gang. Det skal bl.a. gøre robotten i stand til at tilpasse bevægelser til forskellige situationer og klare missioner med mindre energi.

Den såkaldte Gekko-robot er også udviklet af Poramate Manoonpong og vil kunne endnu mere med en kunstig hjerne. Robotten er inspireret af insekter og kan med sine seks ben klatre og bevæge sig op ad vægge og lofter. Den kunstige hjerne vil give mulighed for at bruge robotten til mere komplekse opgaver i eksempelvis rumfartøjer, hvor der er vægtløshed.
 

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her