Annonce
Viden

Solsystemets fingeraftryk kan afsløre, hvordan livet kunne opstå

Forskere har for første gang målt på den kemiske sammensætning af Solsystemets allertidligste år. Måske kan det en dag lære os at forstå, hvorfor Jorden blev beboelig.

Her ses en kondrit, som er den mest almindelige type meteorit, der findes. Det er sådan to meteoritter, forskerne har målt på. Foto: Martin Bizzarro

Hvordan så Solsystemet ud, dengang Jorden blev dannet? Hvilke betingelser var på spil?

For at forsøge at svare på de spørgsmål har en international gruppe forskere som de første målt på den kemiske sammensætning af såkaldte kondruler – millimeterstore, glasagtige perler, der kan findes i meteoritter - som tidligere er meget præcist daterede af danske forskere. Det skriver Videnskab.dk.

Derfor ved de, at netop disse kemiske målinger stammer fra Solsystemets første 4 millioner år, hvilket vil sige Solsystemets barndom. Det var i denne periode, at planeter som Jorden og Mars blev til.

»Det er første gang, at man kigger på kronologien i Solsystemets kemiske udvikling, og det er ret interessant, for vi vil jo gerne vide, under hvilke forhold de jordlignende planeter er blevet dannet,« lyder det fra professor Anders Johansen, som har læst, men ikke deltaget i et nyt studie om resultaterne.

Snapshot fra planeternes dannelse

Med de nye resultater får vi en slags kemisk fingeraftryk for Solsystemets første år; en slags snapshot fra, da vores planeter blev dannet, forklarer Anders Johansen.

Læs også: Jordens tvilling granskes for intelligent liv

»Det er sådan lidt CSI-agtigt, tænker jeg. De finder indikationer på, lige nøjagtig hvilken kemi der var, da eksempelvis Mars blev dannet,« siger professoren, der selv står i spidsen for Institut for Astronomi og Teoretisk Fysik på Lund Universitet.

I det nye studie har forskerne bekræftet en formodning, man længe har haft, om at Mars blev dannet allerede omkring 1 million år efter Solen. Resultaterne peger desuden på, at det første materiale, som skulle ende med at blive til Jorden, også blev dannet inden for de første få millioner år - men dog senere end Mars.

»Vi finder, at oxygen-niveauet i de tidlige kondruler svarer nøjagtig til, hvad vi ved om betingelserne på Mars, hvor der er mere oxygen end på Jorden. Dernæst går oxygen-niveauet ned til det niveau, som Jorden har nu, og det bakker fint op om, at Jordens dannelse var forsinket i forhold til Mars,« siger medforfatter til studiet Frédéric Moynier, som er professor ved Afdelingen for Kosmokemi, Astrofysik og Eksperimentel geofysik på du Globe de Paris.

Læs også: Livet kan være opstået uden vand

»Det her er bare de første resultater«

Det nye studie, som er udgivet i tidsskriftet PNAS, er dog mest af alt et ’proof of concept’, hvis man spørger den danske professor Martin Bizarro, som har stået for dele af analysearbejdet.

Det vil sige forskning af en art, som beviser, at en særlig undersøgelse eller metode kan lade sig gøre – mere end at man skal lægge al for stor vægt på resultaterne i sig selv.

»Det er potentielt rigtig spændende, men det her er bare de første resultater. Vi viser mest af alt, at man kan undersøge det på den her måde, og der er i denne omgang kun tale om relativt få prøver og et begrænset datamateriale,« siger Martin Bizarro, som er centerleder for Center for Stjerne- og Planetdannelse (STARPLAN), der hører under Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Læs også: Denne sten er med til at omskrive Mars’ historie

Samme vurdering lyder fra geolog Rasmus Andreasen, som arbejder ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet og ikke er involveret i den nye forskning.

»Det er helt klart nogle interessante ideer, de bringer på banen, og hvis vi får nogle flere og bedre data og for eksempel kan genfinde, at vand og flygtige grundstoffer ikke behøver komme samme sted fra og på samme tid – ja, så åbner det for en ny tolkning for solsystemets begyndelse. Men der mangler lidt mere i det analytiske arbejde på nuværende tidspunkt,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her