Annonce
Viden

Forsker: Derfor skal du ikke slå edderkopperne i dit hjem ihjel

Edderkopper er nyttedyr, og de er generelt hverken aggressive eller farlige, forsikrer en entomolog.

Du må hverken klaske den eller finde støvsugeren frem! Edderkopper gør nemlig nytte. Foto: Shutterstock

Hører du til dem, der med hjertebanken finder køkkenrullen frem og omgående kvaser alt med otte ben?

Så burde du nok sætte dig ind i, hvad edderkopperne egentlig er for nogle størrelser, og hvordan de hjælper dig i dit hjem.

Det skriver en amerikansk forsker og entomolog i en artikel bragt på Videnskab.dk.

Og under alle omstændigheder er det en illusion, at du kan gøre dit hjem helt edderkoppefrit, fortæller forskeren.

Hverken aggressive eller farlige

Langt de fleste edderkopper, eller spindlere, du støder på, er hverken aggressive eller farlige. I Danmark er der ingen af de over 500 naturlevende arter, der er farlige.

Læs også: Hvor store kan danske edderkopper blive?

Til gengæld gør edderkopperne i dit hjem dig en tjeneste; de kan nemlig æde parasitter og sygdomsbærende insekter, og nogle kan endda finde på at æde andre edderkopper.

Det gælder for eksempel de langbenede mejeredderkopper, der sommetider forlader deres spind for at jage andre edderkopper.

Mejeredderkoppen kendes på sine ekstremt lange og tynde ben, og den flytter gerne ind på et badeværelse for at jage sølvfisk.

Giv edderkopperne en chance

Edderkopperne er i det hele taget slet ikke interesserede i mennesker, understreger forskeren på Videnskab.dk.

Og det er heldigvis meget sjældent, at nogen bliver bidt af en edderkop.

Læs også: Vi er naturligt bange for kryb

Men hvis du virkelig ikke kan tåle tanken om at have edderkoppen i dit hjem, er entomologens råd, at du fanger den i et glas og slipper den fri udenfor.

Så finder edderkoppen et nyt sted at bo, og alle er glade.

Hvis du godt kan overtales til at give edderkopperne en ny chance, lyder opfordringen simpelthen på at lade edderkopperne være.

De er der under alle omstændigheder alligevel, selvom du ikke kan se dem, fortæller forskeren.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Erdogan vil have mordere stillet for retten i Istanbul

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan fremlagde ikke konkrete beviser for mordet på journalisten Jamal Khashoggi for tre uger siden, men kræver morderne stillet for retten i Tyrkiet. Mordet spiller ind i et magtspil om udviklingen i Mellemøsten.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her