Annonce
Viden

Orme vågner efter 40.000 år

Danske forskere er begejstrede over en utrolig genoplivning af oldtidsorme fra det nordøstlige Rusland.

Rundormene blev isoleret fra plaistocæne aflejringer – den geologiske tidsperiode, som vi normalt kalder 'istiden' – i det nordøstlige Rusland (Sibirien). Her ses forskellige udsnit af dyret. Foto: Shatilovich et al., Doklady Biological Sciences

»Ej, hvor vildt!« udbryder lektor Peter Funch fra Aarhus Universitet spontant.

Reaktionen kommer oven på nyheden om, at en gruppe russiske forskere har fået livstegn ud af rundorme, som har ligget i permafrost i henholdsvis 32.000 og 40.000 år. Det skriver Videnskab.dk.

Permafrost er jord, som har været frosset minimum to år i træk.

Perspektiverne i det nye fund er til at få øje på, hvis man spørger Peter Funch:

»Der findes jo en milliardindustri, der arbejder med at fryse mennesker, sæd og alt muligt andet ned. I det øjeblik, man har et eksempel som det her, flytter det jo grænserne. Med flere tusinde år! Det er sgu da spændende,« lyder den begejstrede melding.

To forskellige rundorme-slægter

For at finde de utrolige orme måtte de russiske forskere grave mere end 300 prøver op af frosset jord i forskellige aldre og steder i hele Arktis.

Læs også: Uimponeret professor: Selvfølgelig kan bjørnedyr overleve 31 år i en dybfryser

Prøverne blev trukket op ved hjælp af iskerneboringer – eller, mere præcist, permafrost-boringer – og bragt med tilbage til laboratoriet i Moskva.

Da forskerholdet trak prøverne op, dukkede to forskellige rundorme-slægter op. De stammede fra to prøver, der begge var hentet i det nordøstlige Rusland.

Den ene, Panagrolaimus, kom fra et jordlag, der viste sig at være 32.000 år gammelt, og den anden, Plectus, var omkring 40.000 år gammel. Efter flere ugers pleje og pasning, bestående af en rumtemperatur på 20 grader og en lækker rundorme-diæt i petriskålene, begyndte ormene at vride sig.

»Hvis det er rigtigt, er det meget imponerende. Det kan gøre os klogere på, hvad liv er for noget. Hvad er det, der gør, at de kan lukke helt ned for deres stofskifte, og hvad er det, der genstarter det? Hvorfor kan de, og hvorfor kan vi ikke? Det er virkelig spændende,« lyder det fra professor Hans Ramløv fra Roskilde Universitet. Han arbejder selv med en af klodens mest hårdføre organismer: Bjørnedyr.

»Det er dygtige folk«

Det er dog vigtigt at holde tungen lige i munden, når der kommer så markante resultater på bordet, som det er tilfældet her, understreger Hans Ramløv. Andre forskere har allerede været ude i internationale medier og påpege den store risiko for forurening eller fejl i prøverne.

Læs også: Forskere finder liv dybt nede i permafrosten på Antarktis

»Man skal passe på med denne type resultater. De har sikkert helt styr på permafrostens alder, men når det er så små dyr, der er tale om, kan de i princippet godt være gledet længere ned i isen over tid,« forklarer Hans Ramløv.

De russiske forskere er dog dygtige folk, som ved, hvad de laver, påpeger professor Kai Finster fra Aarhus Universitet. Han forsker selv i mulighederne for liv på andre planeter, astrobiologi, som er et af de øvrige felter, de russiske forskere mener, at deres resultater kan få betydning for.

»Jeg kender flere af forfatterne, og det er ikke fuskere, der bare finder på noget. Det er dygtige forskere, som er vant til at arbejde med permafrost, og som er helt klar over de problemer, man kan støde ind i.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her