Skæv døgnrytme kan føre til alvorlig depression

Studier har vist, at folk, som ikke følger naturens døgnrytme, oftere føler ubehag eller reduceret velvære.

Det kan alle, der har haft jetlag, skrive under på.

Men folk med en døgnrytme, der ikke går i takt med den normale 24-timerscyklus, har oftere alvorlig depression og bipolar lidelse i løbet af livet. Det skriver Videnskab.dk.

Det viser det største observationsstudie af sin art, der for nylig blev publiceret i tidsskriftet Lancet Psychiatry.

Fra skifteholdsarbejdere til psykiatri

Forskning i biologiske rytmer har hidtil fokuseret mest på den sunde, voksne del af befolkningen og folk, der arbejder på skiftehold.

»Men nu vokser vores viden om ændringer i biologiske rytmer i forbindelse med psykiatriske lidelser,« siger Janne Grønli, der er professor og søvnspecialist ved Bergen Stress and Sleep Group ved Universitetet i Bergen, til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Læs også: ”Det indre ur” er ude af trit hos deprimerede

Nobelprisen i medicin og fysiologi gik sidste år til tre forskere, som er spydspidser i arbejdet med at udforske døgnrytmer. De skabte grundlaget for forskning af, hvad vores indre, biologiske ur betyder for os.

Døgnrytme- og søvnforstyrrelser er normalt hos personer med psykiske lidelser, forklarer Janne Grønli.

Nat og dag flyder sammen ved depression

Det nye observationsstudie omfatter 91.000 briter.

»Vi ved, at forstyrrelser af biologiske rytmer kan være årsag til – eller risikofaktor for – sådanne lidelser,« siger Janne Grønli.

Søvnforstyrrelser kan også forklare symptomer, som bliver hængende, efter man har fået det bedre – en forløber til tilbagefald – og behandlingsresistens – altså at behandling ikke virker, forklarer forskeren.

»Dette studie støtter tidligere fund, som viser, at forskelle mellem nat og dag flyder ud, når man har en depression,« siger hun.

Hvorfor døgnrytmen er forstyrret hos folk, der lider af depression og bipolar lidelse, ved forskerne ikke med sikkerhed endnu, men det er et forskningsfelt i udvikling.

Aktive på forkerte tidspunkter

Personer, som var mere aktive end normalt, på tidspunkter hvor de fleste mennesker sover, og ofte mere passive end normalt i løbet af dagen, blev af forskerne karakteriseret som at have forstyrrelser i kroppens indre ur.

»Vores fund tyder på en sammenhæng mellem ændrede daglige cirkadiske rytmer (døgnrytmer, red.) og lidelser, som påvirker humøret,« siger Laura Lyall, der er professor ved University of Glasgow i en pressemeddelelse.

Studiet er efter sigende det første, som har målt aktivitetsmønstre og hvile med objektive måleinstrumenter i stedet for med spørgeskemaer.

Større humørsvinginger

De, som var mere aktive om natten og mindre aktive om dagen end normalt, rapporterede oftere om, at de havde oplevet alvorlige depressioner eller bipolare lidelser.

De havde også større humørsvingninger, flere neurotiske træk, var mere ensomme, mindre tilfredse, havde dårligere helbred og lavere refleksionsevne.

Det sidste blev brugt som et indirekte mål for deres kognitive funktion.

Kender ikke årsag og betydning

»Studiet forstærker mistanken om, at humørforstyrrelser hænger sammen med et forstyrret biologisk ur,« siger Laura Lyall til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Men selv om de har fundet en korrelation, indrømmer hun, at forskerne ikke kan sige, om der er en årsagssammenhæng. Det er generelt et problem med observationsstudier.

Læs også: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

»Vi kan ikke vide, om det er nedtrykthed, der fører til ændringer i aktivitets- og hvilemønstret, eller om det er en forstyrret døgnrytme, som gør nogle sårbare i forhold til at blive nedtrykt og føle sig mindre godt tilpas,« siger hun.

B-mennesker har forsinket søvnfasesyndrom

Ifølge Janne Grønli er døgnrytmeændringerne, som er koblet til psykiske lidelser, biologiske. Det vil sige, at de er en del af symptombilledet og sygdommen.

Hvad med B-mennesker, som er nødt til at stå tidligt op, kan de være udsatte?

Personer, som har forsinket søvnfasesyndrom – eller B-mennesker – har en indre døgnrytme, som er længere end 24 timer, forklarer Janne Grønli.

»De oplever, at deres hovedsøvnperiode er placeret senere end det ønskede tidspunkt,« siger hun.

Andre studier har vist, at mange med forsinkede døgnrytmer har reducerede niveauer af døgnrytmehormonet maltonin.

Lysbehandling virker

Men hvad kan B-mennesker gøre for at undgå at risikere at blive nedtrykte?

»Eksponering for lys på de rigtige tidspunkter er effektivt, hvis man skal ændre sin døgnrytme til samfundets døgnrytme,« siger Janne Grønli.

Lysbehandling er blevet brugt i mere end 20 år til at behandle for eksempel vinterdepressioner, og effekten ses hurtigt.

Hvordan det fungerer, ved forskerne ikke helt.

»Men man tror, at en central del af effekten kommer af, at lysbehandlingen sørger for øget forskel på aktivitetsniveau og hvileniveau og mere synkroniserede døgnrytmer,« siger Janne Grønli.

Lys stimulerer ovenikøbet mange neurotransmittere – inklusive dem, der er centrale i de samme mekanismer, som de fleste anti-depressivmediciner har.

Vil undersøge mere

Tidligere studier har også påvist en sammenhæng mellem forstyrrelser i vores indre ur og dårligt psykisk helbred.

Men de har været baseret på selvrapportering af aktivitet og søvnmønster blandt langt færre deltagere end det nye studie.

Laura Lyell fra University of Glasgow mener, det vil være nyttigt at finde ud af mere om deltagernes hvile- og aktivitetsmønstre over længere tid.

Måske kan man forudsige, om nogen har større risiko for at udvikle psykiske lidelser, som har med humøret at gøre.

Vores indre ur

Vi har alle et indre biologisk ur, som styrer grundlæggende biologiske funktioner i løbet af døgnet. Det kaldes cirkadiske rytmer, og de findes også hos dyr og planter.

De styrer alt fra kropstemperatur, og hvornår vi bliver sultne, til hvornår vi har behov for at være aktive, og hvornår vi bliver trætte og sover. Normalt følger de en 24-timerscyklus.

Det er hjernens indre system til at holde tiden, mens der sker miljømæssige forandringer, og det sørger for, at kroppens funktioner holdes i en rytme.

Men når denne indre døgnrytme forstyrres, kan det påvirke vores helbred. Som ved turnusarbejde, ændrede lysforhold eller hyppige rejser på tværs af tidszoner.

Forstyrrelser i døgnrytmen over længere tid hænger sammen med en øget risiko for stress, sygdomme i bugspytkirtlen og hjernen.