Annonce
Viden

Ukendte papyrusruller afslører: Sådan undersøgte de gamle egyptere, om man var gravid

I København findes adskillige papyrusmanuskripter fra Det Gamle Egypten. Forskere er i gang med at gennemgå dem og har gjort flere opdagelser.

Denne lille lap papyrus, regner man med, er en form for 'orakel-spørgsmål'. Fremgangsmåden har været, at man har skrevet to udfald af en situation ned på papyrus og så bedt guderne pege på den, der indeholdt svaret på ens spørgsmål. Foto: The Papyrus Carlsberg Collection/Københavns Universitet

Københavns Universitet rummer en unik samling af papyrus fra Det Gamle Egypten.

Flere manuskripter fra samlingen er ikke oversat, og dermed har forskere ikke kendskab til indholdet på de gamle papyruslapper, skriver Videnskab.dk.

»En stor del af teksterne er stadig upublicerede. Det er tekster om medicin, botanik, astronomi, astrologi og andre videnskaber, som blev praktiseret i oldtidens Egypten,« siger Kim Ryholt, som er egyptolog og leder af Carlsberg Papyrus-samlingen under Københavns Universitet til Videnskab.dk.

Læs også: Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologer ikke kan forklare

I et samarbejde med flere udenlandske universiteter forsøger Københavns Universitet nu at få kastet lys over de ukendte tekster, som ifølge den canadiske ph.d.-studerende Amber Jacob indeholder et spændende og nyt indblik i fortidens Egypten.

»Det er helt unikt for mig at kunne arbejde med upubliceret materiale. Det sker ikke mange steder i verden,« siger Amber Jacob, som er en af fire ph.d.-studerende, der i øjeblikket arbejder på ukendte tekster fra den københavnske papyrussamling.

Amber Jacob fokuserer i sin forskning på medicinske tekster fra tempelbiblioteket i Tebtunis, som eksisterede indtil omkring år 200 e.v.t.

Læs også: Mystisk arkæologisk fund i Sydgrønland

I en papyrus har hun blandt andet fundet beviser på, at de gamle egyptere havde kendskab til nyrerne.

»Det er den ældste medicinske tekst, man kender, som omhandler nyrerne. Indtil nu har nogle forskere været af den mening, at egypterne slet ikke kendte til nyrerne, men det kan vi tydeligt se i teksten, at de gjorde,« siger Amber Jacob, som er ph.d.-studerende ved Institute for the Study of The Ancient World ved New York University.

En tysk ph.d.-studerende er også i gang med at oversætte medicinske tekster fra Carlsberg Papyrussamlingen, mens en forsker fra det amerikanske Johns Hopkins University skriver ph.d.-afhandling om samlingens astrologiske tekster.

»I dag bliver astrologi betragtet som en pseudovidenskab, men i oldtiden var det anderledes. Det var et vigtigt redskab til at spå om fremtiden, og det blev betragtet som en helt central videnskab,« forklarer Kim Ryholt.

Læs også: Utroligt oldtidsfund i Ribe fik arkæologer til at tabe kæben

»Hvis for eksempel en konge skulle i krig, var man nødt til at tjekke, om det var en god dag at gøre det på. Hvis der tidligere var sket noget uheldigt på en dag, hvor himmellegemerne stod i en bestemt position, valgte man ikke at gå i krig på en dag, hvor de stod i samme position igen.«

En anden rummer en medicinsk tekst med egypternes bud på nutidens graviditetstest og ultralydsskanninger.

Bagsiden af denne 3.500 år gamle papyrus handler om graviditeter. Teksten instruerer i, hvordan man bestemmer barnets køn ved at tisse i poser med byg og hvede. Foto: Københavns Universitet/Papyrus Carlsberg Samlingen

»Teksten handler om, at hvis en kvinde er gravid, skal hun tisse på en pose med byg og en pose med hvede. Alt efter hvilken pose der spirer først, kan man bestemme, hvilket køn hendes barn bliver. Og hvis ingen af poserne spirer, er hun slet ikke gravid,« siger Sofie Schiødt, der er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her