Annonce
Viden

Forskere: Stopprøver i 0. klasse kan hæmme børns sprogudvikling

Børnene risikerer at miste lysten til at udfolde sig og bruge nye ord på dansk, advarer sprogforskere.

Arkivfoto: Jens Dresling

På skoler i udsatte boligområder skal tosprogede børn i 0.klasse fremover bestå en dansk sprogprøve for at rykke op i første klasse, besluttede et flertal i Folketinget for nyligt. Det skriver Videnskab.dk.

I løbet af deres allerførste skoleår skal børnene tage i alt 4 sprogtest. Hvis de dumper en af de tre første, skal de have ekstra sprogundervisning. Hvis de dumper den sidste, skal det overvejes, om de skal gå om.

Formålet er, at børn, der taler et andet sprog derhjemme, lærer dansk, før de starter i skole.

Men sprogtest i 0. klasse kan få den stik modsatte virkning, siger Helle Pia Laursen, der gennem mange år har forsket i, hvordan børn med et andet førstesprog end dansk tilegner sig det danske sprog.

»Jeg er overbevist om at det vil være kontraproduktivt at indføre stopprøver i 0. klasse. Børnene risikerer at udvikle sprogskam, fordi de bliver bange for at sige noget forkert,« siger Helle Pia Laursen, der er lektor på Danmarks Pædagogisk Universitet, Didaktikuddannelserne, til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor får man hovedpine?

Børnene kan udvikle sprogskam

Hvis man indfører stopprøver, bliver dansk noget, børnene kan fejle på. Derfor risikerer de at miste deres sproglige nysgerrighed og i stedet skamme sig, når de siger noget forkert.

»Når børn skammer sig over deres sproglige evner, holder de sig tilbage. De bruger kun bestemte ord og sætningskonstruktioner, som de er sikre på er rigtige, fordi de er bange for at lave fejl. Sådan udvikler man ikke sit sprog,« fortsætter hun.

Når man indfører sprogprøver, er der risiko for, at lærerne i deres undervisning fokuserer på, at eleverne skal kunne præcis det, de skal testes i.

»Man ved, at indholdet i prøverne kommer til at danne grundlag for det, lærerne underviser i. Man kan derfor frygte, at der kommer fokus på at lære bestemte ord og sætningskonstruktioner, som det forventes, at børnene skal kunne,« siger Helle Pia Laursen.

Læs også på Videnskab.dk: Er det skadeligt at knække fingre?

En anden dansk forsker er også kritisk overfor tanken om, at man kan fange børn, der på sigt får sproglige problemer, ved at teste dem, før de starter i 1. klasse.

»De forskelle, der kan være på børns sproglige udvikling, finder man ikke ved at teste deres ordforråd i 0. klasse, siger Janus Spindler Møller, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

»Børn, der ikke taler godt dansk, når de starter i skole, kan sagtens komme op på et højt niveau i de første skoleår,« fortsætter han.

Du kan læse hele historien på Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk:

Er cola godt mod dårlig mave?

Træning, der fjerner fedtet

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Kan sygdom kureres med symbolpolitik?
Ayhan Al Kole
Sundhedspersonale bør værne om patienten og politikerne om integrationsproblemerne.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her