Annonce
Viden

Danske forskere har undersøgt afføring fra 340 år gammelt toilet

Spor efter eksotiske krydderier og Danmarks hidtil første bændelorm er blevet fundet i efterladenskaberne.

Her ses prøverne fra latrinerne under mikroskop. Foto: Mette Marie Hald

Det er ikke kun knoglefund og værdifulde sølvskatte, der gør os klogere på fortiden, når de dukker op af den danske muld. Selv en gang gammel lort kan vise sig at være fuld af spændende oplysninger.

Det mener i hvert fald de forskere, der har haft fingrene i den 340 år gamle afføring, som tilbage i 2011 dukkede op på Kultorvet i København.

Dengang var arkæologer fra Københavns Museum i gang med at undersøge jorden på stedet, fordi der skulle lægges ny granitbelægning. I den fandt man to latriner fra 1680'erne med indhold. Syv år senere er undersøgelserne af afføringen blevet offentliggjort i Journal of Archaelogical Science. Studiet er en del af projektet "Middelalderens Måltider", som er finansieret af Kulturministeriets forskningsudvalg.

De utroligt velbevarede latriner blev fundet i 2011 på Kultorvet under en udgravning. Da man åbnede dem, lugtede det af mødding og rådne æg. Foto: Københavns Museum

Vikingelort var fyldt med parasitter fra rå fisk

Af artiklen kan man lære, at københavnerne i renæssancen havde en temmelig sund og varieret kost bestående af bl.a. brød, grød, bær, frugter, krydderurter, fisk, svin og parasitæg i efterladenskaberne.

Det var arkæobotaniker og seniorforsker på Nationalmuseet Mette Marie Hald, der først blev kaldt ud, da latrinerne dukkede op i udgravningen. Hun kan stadig stadig genkalde sig oplevelsen - og lugten - fra da de usædvanligt velbevarede latriner blev skåret op.

»Da vi åbnede tønderne, kunne vi lugte mødding og rådne æg, som stadig sad i latrinerne. Vi kunne se sådan noget som æblekerner i latrinen med det blotte øje. Jeg tror aldrig, jeg har set noget så godt bevaret. Ofte kan latriner være så nedbrudte at det minder mest om god kompost,« siger hun.

Senere fik hun samlet sig et hold bestående af kollegaer med ekspertise i pollen, dyreknogler og parasitter. Det har gjort, at man har kunnet få et meget mere helstøbt billede af indholdet, end man er vant til, fortæller hun.

F.eks. har man kun fundet pollenspor efter kryddernellikerne, som Mette Marie Hald næppe havde opdaget, hvis hun havde været alene om undersøgelserne. I renæssancen voksede kryddernellikerne ikke lokalt, men man ved fra gamle kogebøger, at de blev brugt i madlavning. De menes at være kommet hertil fra Indonesien og er ikke tidligere blevet registreret i forbindelse med arkæologiske fund i Danmark.

Dansk forsker gør det muligt at sammenligne afføring verden over

»De har spist en masse frugter og bær og krydderurter, kød og fisk. Lokale produkter iblandet mere eksotiske sager, der er kommet langvejs fra. Det giver et meget moderne udtryk og virker faktisk også sundere, end jeg troede. Jeg var overrasket over, hvor stor variation, der var,« siger hun.

Andre eksotiske elementer - f.eks. middelhavsdelikatesser som figen og citrusfrugter - har datidens byboer også haft adgang til. Endelig er der fundet humle, hvilket kan tyde på, at maden blev skyllet ned med øl.

Tilsyneladende var køkkenhygiejnen ikke helt i top hos dem, der brugte latrinen. I hvert fald er der også fundet æg fra bændelorm af den type, der kommer fra svinekød, som ikke er gennemstegt.

Det er, noterer forskerne sig, Danmarks første arkæologiske fund af bændelormeæg.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her