Danske forskere har undersøgt afføring fra 340 år gammelt toilet

Det er ikke kun knoglefund og værdifulde sølvskatte, der gør os klogere på fortiden, når de dukker op af den danske muld. Selv en gang gammel lort kan vise sig at være fuld af spændende oplysninger.

Det mener i hvert fald de forskere, der har haft fingrene i den 340 år gamle afføring, som tilbage i 2011 dukkede op på Kultorvet i København.

Dengang var arkæologer fra Københavns Museum i gang med at undersøge jorden på stedet, fordi der skulle lægges ny granitbelægning. I den fandt man to latriner fra 1680’erne med indhold. Syv år senere er undersøgelserne af afføringen blevet offentliggjort i Journal of Archaelogical Science. Studiet er en del af projektet ”Middelalderens Måltider”, som er finansieret af Kulturministeriets forskningsudvalg.

Af artiklen kan man lære, at københavnerne i renæssancen havde en temmelig sund og varieret kost bestående af bl.a. brød, grød, bær, frugter, krydderurter, fisk, svin og parasitæg i efterladenskaberne.

Det var arkæobotaniker og seniorforsker på Nationalmuseet Mette Marie Hald, der først blev kaldt ud, da latrinerne dukkede op i udgravningen. Hun kan stadig stadig genkalde sig oplevelsen - og lugten - fra da de usædvanligt velbevarede latriner blev skåret op.

»Da vi åbnede tønderne, kunne vi lugte mødding og rådne æg, som stadig sad i latrinerne. Vi kunne se sådan noget som æblekerner i latrinen med det blotte øje. Jeg tror aldrig, jeg har set noget så godt bevaret. Ofte kan latriner være så nedbrudte at det minder mest om god kompost,« siger hun.

Senere fik hun samlet sig et hold bestående af kollegaer med ekspertise i pollen, dyreknogler og parasitter. Det har gjort, at man har kunnet få et meget mere helstøbt billede af indholdet, end man er vant til, fortæller hun.

F.eks. har man kun fundet pollenspor efter kryddernellikerne, som Mette Marie Hald næppe havde opdaget, hvis hun havde været alene om undersøgelserne. I renæssancen voksede kryddernellikerne ikke lokalt, men man ved fra gamle kogebøger, at de blev brugt i madlavning. De menes at være kommet hertil fra Indonesien og er ikke tidligere blevet registreret i forbindelse med arkæologiske fund i Danmark.

»De har spist en masse frugter og bær og krydderurter, kød og fisk. Lokale produkter iblandet mere eksotiske sager, der er kommet langvejs fra. Det giver et meget moderne udtryk og virker faktisk også sundere, end jeg troede. Jeg var overrasket over, hvor stor variation, der var,« siger hun.

Andre eksotiske elementer - f.eks. middelhavsdelikatesser som figen og citrusfrugter - har datidens byboer også haft adgang til. Endelig er der fundet humle, hvilket kan tyde på, at maden blev skyllet ned med øl.

Tilsyneladende var køkkenhygiejnen ikke helt i top hos dem, der brugte latrinen. I hvert fald er der også fundet æg fra bændelorm af den type, der kommer fra svinekød, som ikke er gennemstegt.

Det er, noterer forskerne sig, Danmarks første arkæologiske fund af bændelormeæg.