Annonce
Viden

Sygehuse overholder ikke aftale om at hjælpe kræftpatienter videre

Patienter får ikke den hjælp, de har krav på, til at komme videre i livet efter en opslidende kræftbehandling.

Modelfoto: Sygehuse skal hjælpe kræftpatienter med at blive rehabiliteret. Men det gør de ikke i tilstrækkelig grad. Foto: Shutterstock

Garbi Schmidt er ikke den eneste af Danmarks godt 300.000 nulevende kræftoverlevere, der ikke har fået noget at vide om, at den behandling, de har fået, kan få langvarige konsekvenser. 

Mange patienter bliver ikke ordentligt informeret om senfølger og rehabilitering, mens de er i kræftbehandling. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet skriver Videnskab.dk.

»Det er virkelig ærgerligt. Patienterne har krav på at få at vide, at der findes noget, som kan hjælpe dem videre til et liv med færre symptomer og bivirkninger,« siger Charlotte Handberg, der forsker i rehabilitering og er ekstern lektor på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed.

Sygehuse overholder ikke aftale

Ifølge den seks år gamle såkaldte sundhedsaftale skal en sygeplejerske eller en læge på hospitalet lave en vurdering af, hvilke behov den enkelte patient har for at få hjælp og derefter henvise patienten til det rette tilbud.

Læs mere på Videnskab.dk: Markant flere danskere overlever kræft

Til formålet er lavet et særligt skema, hvor patienterne kan krydse af, om de har brug for hjælp eksempelvis med kostomlægning, børnepasning, økonomi, psykiske problemer eller fysiske belastninger.

Men sygehusene bruger ikke skemaet som aftalt, viser Charlotte Handbergs forskning: Kun 89 ud af 703 potentielle patienter på to hæmatologiske afdelinger i Region Midtjylland fik lavet en såkaldt behovsvurdering, mens de var indlagt, viser en stikprøve, hun lavede over en fem måneders periode som en del af et større forskningsprojekt.

Sygeplejersker har ikke tid

Charlotte Handbergs øvrige forskning peger på, at manglende tid, prioriteringer og hensynet til bestemte patientgrupper er medvirkende til, at rehabiliteringen ofte ikke kommer med i behandlingen.

Læs mere på Videnskab.dk: »Kun en brøkdel« af fejl på sygehusene bliver indrapporteret

Sygeplejerskerne siger, at de i forvejen har travlt. De har en arbejdskultur, hvor det er svært at finde tiden til at vurdere patienternes behov for at komme i rehabilitering og sende dem videre til det rigtige tilbud.

Og sygeplejerskerne vurderer, at nogle patienter er for unge, for gamle, for svage eller for udsatte, og at de ikke vil belaste dem med at skulle udfylde et skema.

Sundhedsdirektør erkender mangler

I Region Midtjylland, hvor Charlotte Handberg har lavet sin undersøgelse, erkender sundhedsdirektør Christian Bohl, at det halter med at overholde den del af sundhedsaftalen fra 2012, som handler om rehabilitering:

»I henhold til sundhedsaftalen skal alle kræftpatienter have lavet en plan for rehabilitering, inden de bliver udskrevet. Det har vi gjort vores hospitaler opmærksomme på, men vi er godt klar over, at der er nogle barrierer, som gør, at ikke alle patienter får vurderet deres behov,« siger Christian Boel.

Læs mere på Videnskab.dk: Kæmpestudie: Danmark har verdens 24.-bedste sundhedsvæsen

En grund er, at nogle patienter ikke mener, at de har behov for rehabilitering, mens de er indlagt, siger han.

Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at lægge sidste hånd på et nyt forløbsprogram for kræftpatienter.

Ifølge styrelsen skal den nye forløbsplan tage højde for de problemer, der har vist sig at være, blandt andet i forbindelse med rehabilitering.

Andre artikler på Videnskab.dk

Sort uheld kan være hovedårsagen til kræft

Dansk forskning: Derfor kan motion bremse kræft

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Kan sygdom kureres med symbolpolitik?
Ayhan Al Kole
Sundhedspersonale bør værne om patienten og politikerne om integrationsproblemerne.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her