Annonce
Viden

Faktatjek: Får broccoli hjernen til at rense sig selv?

For nylig dukkede en påstand op, om at broccoli kan hjælpe hjernen med at rense sig selv. Forskerne afviser ikke, men beviserne mangler stadig.

Hjælper det virkelig hjernen med at rense sig selv, hvis du spiser mere broccoli?

Påstanden har for nylig floreret i danske medier, og Videnskab.dk har derfor kontaktet tre forskere, der selv har forsket i området.

Broccoli skulle efter sigende kunne aktivere enzymer i cellerne, der så sætter skub i cellens naturlige afgiftning.

Nærmere bestemt har det været fremme, at stoffet sulforaphan, der bliver dannet i kroppen efter indtagelse af broccoli, skulle sætte gang i processer i hjernecellerne, der hjælper med til at rense hjernen.

Uvist, om det gælder menneskets hjerneceller

Sulforaphan har en dokumenteret effekt på menneskeceller generelt, men det er mindre sikkert, om det også gælder menneskers hjerneceller, fortæller Lars Ove Dragsted, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Læs mere på Videnskab.dk: Mytedrab: Superfoods gør dig ikke supersund

»Jeg har ikke set studier på mennesker, der viser det,« fortæller Lars Ove Dragsted.

Der er meget evidens for, at sulforaphan har en effekt på mennesker, skriver professor emeritus Elizabeth H. Jeffery i mail til Videnskab.dk.  

»Sulforaphan hjælper på, at cellens afgiftningsenzymer omdanner og fjerner affaldsstoffer hurtigere fra cellen,« skriver Elizabeth H. Jeffery, professor emeritus ved University of Illinois.

Mavepustere til ny behandling: Fremtidens genteknologi-håb kan måske give kræft

Den afgiftningsproces kan muligvis også gøre sig gældende for hjernen, da sulforaphan har vist sig at have indvirkning på hjernesygdomme.

Evidens på levende mennesker ikke muligt

Professorerne vurderer altså, at der er evidens for, at sulforaphan påvirker menneskecellers afgiftningsproces, og de afviser ikke, at sulforaphan kan have en effekt i forhold til at rense hjernecellerne hos mennesker, men de har ikke set videnskabeligt bevis for det.

Læs mere på Videnskab.dk: Museforsøg giver håb om ungdomseliksir i broccoli, kål og agurk

Og formentlig er det slet ikke noget, det er muligt at observere, skriver Albena Dinkova-Kostova, professor på University of Dundee, i en mail til Videnskab.dk. 

Sådan et bevis vil nemlig kræve, at man tager hjernevæv ud fra levende mennesker og studerer det, og det får man ikke umiddelbart lov til af Videnskabsetisk komité. 

Dog har studier på mus vist, at sulforaphan går gennem blodhjernebarrieren og har beskyttende virkninger på en række neurologiske tilstande.

»Vi ved også fra undersøgelser på mennesker, at sulforaphan forbedrer kliniske resultater i autismespektrumforstyrrelser og kan accelerere, at nogle luftforurenende stoffer bliver udskilt med urinen,« skriver Albena Dinkova-Kostova.

Læs mere på Videnskab.dk: Ninka-sagen: Kan sund kost slukke autisme-gener?

Mangler store studier om effekten

Sundhedsmyndigheder bruger ofte store gennemgang af den samlede forskning – såkaldte meta-analyse, på kontrollerede studier, og gerne flere af meta-analyser, før de konkluderer noget endeligt og rådgiver om sundhed, forklarer Lars Ove Dragsted. Men det findes ikke i denne sammenhæng. 

Derfor er der også en vis usikkerhed om, at sulforaphan virker på menneskeceller, og i så fald hvilke typer af celler. 

At broccoli kan rense vores hjerneceller, er med andre ord ikke videnskabeligt bevist, men forskerne afviser det ikke.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her