Hvalsnak giver sjælden indsigt i narhvalens skjulte liv

Narhvalen er en mellemstor hval, som især er kendt for at have en snoet stødtand, der stikker lige frem ud fra hovedet.

Men forskere ved ikke særlig meget om hvalen med den snoede stødtand.

Derfor er det ret specielt, at forskere fra Grønlands Naturinstitut har fået ekstremt detaljerede data om en gruppe narhvalers lyde, lyder det rosende fra aarhusiansk hvalforsker. Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan høre narhvalens lyde.

»Det er helt banebrydende, for det er formentlig den sværest tilgængelige art i verden,« siger Jonas Teilmann, seniorforsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Han forsker selv i hvalers lyde, men ikke været del af studiet, som netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLOS One.

Læs også: Forskere finder narhvalens hemmelige forfader

Klik, summen og kald afslører narhvalernes færd

Det nye studie udnytter narhvalernes lyde til at få et unikt indblik i hvalens liv i dybet.

Forskerne har identificeret tre typer lyde hos narhvalerne: Klik, summelyde og kald.

Forskerne observerede, at kaldelydene næsten kun blev brugt tæt ved havoverfladen, mens hvalerne vandrede.

Klik- og summelydene derimod blev kun brugt meget dybt nede, mellem 350 og 650 meter under havoverfladen. Netop de lyde, ved man, bruges, når hvalerne søger føde. Det tyder altså på, at hvalerne udelukkende søger føde på meget dybt vand.

»Det overrasker mig, at de er så afhængige af at søge føde på store dybder. De søger ikke føde på lavt vand. Man har i lang tid vidst, at de kunne dykke så dybt. Men at de kun spiser på dybt vand er nyt,« siger Mads Peter Heide-Jørgensen, professor på Grønlands Naturinstitut og medforfatter på studiet.

Læs også: Se billederne: Klimaforandringer ændrer arktisk økosystem

Specialiserede dyr er ekstra sårbare

Narhvalerne er ifølge Mads Peter Heide-Jørgensen meget fasttømrede i deres livsmønstre.

De spiser ikke kun i samme dybder, men også indenfor samme områder, og når de svømmer over længere afstande, er det ad de samme ruter.

Netop fordi hvalerne er meget specialiserede, forventer forskerne også, at de er meget påvirkelige overfor menneskabte omvæltninger.

»Det er klart, at jo mere specialiseret man er, desto mere følsom er man overfor forandringer,« siger Mads Peter Heide-Jørgensen.

I takt med, at isen i Arktis forsvinder, bliver nye områder tilgængelige for menneskelig påvirkning, blandt andet til fiskeri og udvinding af naturressourcer som olie.

Men det er akkurat disse områder, der også er narhvalens tilholdssted.

Derfor er dette studie vigtigt for videre undersøgelser af, hvordan narhvalerne påvirkes af menneskelig aktivitet, fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen.