Annonce
Viden

Bittesmå fodspor opdaget i Kina kan være verdens ældste - men der mangler en puslespilsbrik

Fundet kan måske hjælpe forskerne til at finde ud af, hvilke dyr der udviklede ben.

Man har endnu ikke fundet et fossil fra et dyr, der er så gammelt, at det kan have efterladt sig disse spor. Foto: AFP/Virginia Tech University

Et sæt meget små fodspor optager i øjeblikket forskere i Kina, hvor man har gjort det opsigtsvækkende fund.

Sporene er ikke meget mere end et par milimeter brede, men som bekendt - i hvert fald inden for videnskaben - er det ikke nødvendigvis størrelsen, der afgør, om noget er interessant. I dette tilfælde er det alderen. Man mener nemlig, at de kan have mindst 541 mio. år på bagen og potentielt være de hidtil tidligste fodspor, der er sat på jorden. Fundene er for nylig blevet beskrevet i tidsskriftet Science Advances.

Sporene er opdaget ved Yangtze-floden i det sydlige Kina mellem to stenlag, der er blevet dateret hhv. 551 og 541 mio. år tilbage, hvilket indikerer, at fodsporene er fra Ediacariumtiden. De stammer formentlig fra en primitiv vandlevende forfader til et insekt eller et ormelignende dyr og kan potentielt hjælpe forskerne til at finde ud af, hvilke dyr der udviklede ben og hvornår.

Videnskab: Jernalder-massegrav »får hårene til at stritte«

De hidtil første kendte spor stammer fra trilobitter, og de er sat på jorden langt senere end de spor, man nu har opdaget i Kina. Endnu har man altså ikke fundet et dyr med ben, der skulle være så gammelt, og derfor vil det være både opsigtsvækkende og spændende, hvis man ender med at finde et fossil, der passer til, siger Christian J. Bjerrum, professor MSO ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Han har kigget nærmere på billederne og konstaterer, at det må være nogle »ordentlige børger«, der har efterladt sig sådanne spor, hvilket ikke er i overensstemmelse med de fossiler, man har på lager. De fossiler har som nævnt heller ikke tydelige indikationer på at have haft et sæt ben på hver side, der kunne få dem til at bevæge sig rundt på den måde.

»Det, jeg sidder tilbage med, er, at der må have været andre organismer, som måske oven i købet var større og havde mere vægt. Det er rigtig spændende, men det kræver mere evidens at kunne kæde puslespillet ordentligt sammen. Hvis vi havde organismer, der kunne kravle rundt på dette tidspunkt, så havde de en grund til det. Det var for at finde føde. Og var deres føde så at græsse på algemåtterne eller var det andre levende organismer?« spørger han.

Ediacariumtiden er overgangsperioden fra det bakterielle liv, til vi begyndte at have skalbærende organismer og dyr, der efterlod sig mere klare fossiler. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om perioden - f.eks. hvor meget ilt, der var i miljøet, forklarer Christian J. Bjerrum.

Forskere mener, at der efter Ediacariumtiden opstod et våbenkapøb mellem algeædende organismer og dem, der ville æde organismerne. Hvis nogle organismer allerede tidligere har været på aktiv jagt efter andre, stiller det ifølge Christian J. Bjerrum helt andre krav til deres metabolisme - deres stofskifte.

»Det kræver en relativt høj iltkoncentration. Det er opsigtsvækkende, for det har man ikke troet tidligere om Ediacariumtiden. Hvis det skulle blive verificeret, fortæller det noget om jorden som helhed og den iltkoncentration, der var i havene og atmosfæren dengang.«

Det bidrager til hele forståelsen af dyrenes tilstedekomst på jorden. Tidligere tænkte man, at miljøet skal have været rigtigt, før dyrene kunne komme. I dag taler man mere om en tosporet vej, hvor miljøet og dyrene har haft indflydelse på hinanden.

På trods af det interessante fund er der stadig langt mellem de puslespilsbrikker, man har indsamlet. Der har imidlertid allerede været en eksplosion af ny forståelse af Ediacariumtiden inden for de seneste 10 år, og ifølge Christian J. Bjerrum er det ikke usandsynligt, at der vil dukke flere brikker i form af fossiler op i Kina, hvor området, man undersøger, er på størrelse med Sjælland.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her