Annonce
Viden

Nasa har muligvis fundet tegn på liv på Mars

En Nasa-robot ved navn Curiosity har fundet organiske molekyler på Mars, der kan stamme fra levende organismer.

Er der liv på Mars?

Det spørgsmål har forskere, filosoffer og rumfartsorganisationer stillet sig selv, så længe vi kan huske, og nu er det amerikanske rumfartsagentur Nasa nået ét skridt tættere på at kunne besvare det.

Nasa's Mars-rover Curiosity, der i øjeblikket kører rundt på den røde planet, har under en boring i undergrunden nemlig fundet klare spor efter en række organiske molekyler, der måske stammer fra levende dyr eller planter. Det skriver Videnskab.dk.

Uerfaren trio sendt på fem måneder lang mission i rummet

Boringen blev foretaget på det, der for 3,5 mia. år siden var bunden af en sø, og prøverne blev efterfølgende analyseret af robottens instrumenter.

Selvom der er tale om organiske molekyler, er det dog ikke 100 procent sikkert, at de stammer fra levende organismer. De kan også være dannet gennem geologiske processer på søbunden eller være leveret af meteorer eller interplanetare støvpartikler.

Men uanset hvad er fundene vigtige for at kunne afgøre, om der engang har været liv på Mars, da de organiske molekyler er nødvendige for, at liv overhovedet kan opstå.

Lektor og Mars-forsker fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, Morten Bo Madsen, som ikke selv har været involveret i analysen, er da heller ikke afvisende over for, at molekylerne kan stamme fra liv, og at der måske endda stadig er liv et sted under overfladen.

»Det er stort. Det er et rigtig flot og spændende resultat, lige meget hvordan man vender og drejer det,« siger han og fortsætter:

»Der kan sagtens være noget dernede.«

Nasa sender helikopter til Mars i 2020

Prøverne viste desuden, at atmosfæren på Mars er fyldt med metan, og at indholdet veksler med årstiderne. Her på jorden stammer det meste metan i atmosfæren fra levende væsener, og selvom metan ikke kun kan dannes af levende organismer, så er også dette fund ifølge Morten Bo Madsen et tegn på, at der kan have været liv på planeten.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her