Annonce
Viden

Forskere: Vuggestuetvang i ghettoer er et svigt mod børnene

Tvungen vuggestue kan skade børnene og er i direkte modstrid med den pædagogik, vi normalt hylder i Danmark, advarer forskere.

Selvom forskning viser, at børn, der kommer tidligt i en velfungerende daginstitution, har større chance for at klare sig godt i livet end børn, der bliver passet hjemme, er forskere oprørte over, at regeringen nu indfører tvang. Arkivfoto: Melissa Kühn Hjerrild

Næste år skal kommuner bruge tvang mod forældre, der bor bestemte steder i Danmark.

Nybagte forældre, der bor i et område, hvor der er mange indvandrere og arbejdsløse, skal aflevere deres etårige børn i en institution. 

Hvis børnene ikke kommer mindst 25 timer om ugen i en dansk vuggestue, får forældrene frataget børnechecken. Det har et flertal i Folketinget netop besluttet.

Men beslutningen får kritik af flere forskere, som Videnskab.dk har talt med.

»Jeg fatter ikke, at tvang overhovedet er kommet på tale. Det er helt forkert. Det lyder lidt ligesom Gestapo,« siger en chokeret svensk forsker Ingrid Pramling, der er professor i pædagogik og forsker i børns læring på Göteborg Universitet, til Videnskab.dk.

Man svigter børnene

Det er første gang i Danmarkshistorien, at forældre systematisk tvinges til at sende så små børn i institution. Vuggestue har altid været et frivilligt tilbud til nybagte forældre.

Læs også: Pædagoger bruger ulovlig magt mod børn hver dag

Selvom forskning viser, at børn, der kommer tidligt i en velfungerende daginstitution, har større chance for at klare sig godt i livet end børn, der bliver passet hjemme, er forskere oprørte over, at regeringen nu indfører tvang.

Flere advarer om, at tiltaget kan skade børnene og gøre arbejdslivet surt for pædagogerne:

»Der er aldrig kommet god pædagogik ud af tvang og mistillid. Man tager både pædagoger og børn som gidsler,« siger Signe Hvid Thingstrup, der er lektor på Københavns Professionshøjskole i forskningsprogrammet for pædagogik.

»Tvungen vuggestue er en utrolig dårlig idé. Man svigter børnene med det her tiltag,« lyder det fra Pernille Juhl, der er lektor på Roskilde Universitets Institut Center for Daginstitutionsforskning.

Læs også: Sådan undgår vi eksklusion i skolen

Små børn har brug for samarbejde

En del forskning viser, at tidlige indsatser, hvor man arbejder målrettet eksempelvis med børns sprog har en effekt. Men ingen forskning viser, hvad der sker, når staten tvinger forældre til at aflevere små børn i en vuggestue, hvor der arbejdes med læringsforløb.

Flere af de forskere, Videnskab.dk har talt med, siger, at tvang i direkte modstrid med den pædagogik, der normalt bliver brugt i danske daginstitutioner.

Selvom små børn har godt af at komme i velfungerende daginstitutioner, kan tvang og særlige forløb rettet mod visse børn, der bor på en bestemt adresse, skade mere end det gavner, siger kritikerne.

Læs også: Sådan lærer børn bedst ord i børnehaven

Dårligt samarbejde skaber mistrivsel

I det nye udspil lægger regeringen op til, at pædagoger skal registrere, om små børn fra de udsatte boligområder kommer i vuggestuen i de påkrævede 25 timer om ugen. Hvis børnene ikke er der nok, skal pædagogerne indberette forældrene til kommunen.

»Pædagogerne skal være kontrollanter, og det er et rigtig dårlig udgangspunkt for et godt samarbejde mellem hjem og institution. Hvis forældrene ikke er trygge og har tillid til pædagogerne, smitter det af på børnene,« siger Pernille Juhl.

»Når man lægger sig ud med forældrene og mod deres vilje tvinger dem til at sende deres børn i daginstitution, overlader man det til børnene at skabe sammenhæng i hverdagen. Det er et svigt.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her