Annonce
Viden

Lille studie: Patienter på medicinsk cannabis bliver klare i hovedet og dropper medicin

Efter tre måneder på medicinsk cannabis fungerer patienters hjerner bedre. Det beretter amerikanske forskere på baggrund af et lille, men interessant studie, der har sine fordele og ulemper.

I et lille forsøg får voksne og ældre amerikanere det på flere områder bedre af medicinsk cannabis. Men det er ikke bevis for, at medicinsk cannabis indeholder stoffer, der gavner. Foto: Jeff Chiu/AP

Patienter, som lider af smerte, angst eller depression, tog i et lille forsøg mindre af deres normale medicin og fik lettere ved at løse opgaver, når de havde brugt medicinsk cannabis i tre måneder.

Efter tre måneder havde de også mere aktivitet i centrale dele af hjernen, mens de løste opgaverne.

Sådan konkluderer amerikanske forskere i et nyt studie, der rejser et væld af interessante spørgsmål om effekterne af medicinsk cannabis. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne fra Harvard University i USA har som de første i verden lavet hjerneskanninger på patienter på medicinsk cannabis, der løser forskellige kognitive opgaver.

Patienterne skulle for eksempel finde en sammenhæng i talrækker så hurtigt og præcist som muligt.

Forsøgsleder Staci Gruber og kollegerne skriver i deres videnskabelige artikel om hjerneskanningerne på 15 patienter, at deres fund »giver stærk evidens for, at behandling med medicinsk cannabis kan normalisere hjerneaktivitet«.

Den konklusion er måske lige skarp nok, for der er et væld af forbehold for resultaterne. Dem vender vi tilbage til.

Læs også: Dansk rapport: Her er konsekvenserne af hashrygning

Patienters hjerner kom til at ligne raskes

Staci Gruber uddyber, at hjerneaktiviteten har ændret sig fra deltagernes første besøg inden behandling med medicinsk cannabis, kaldet 'baseline', til det andet besøg hos forskerne efter tre måneders behandling.

Ændringerne finder de især i et område i hjernen, der blandt andet er knyttet til indlæring, opmærksomhed og følelser; et område, som bliver kaldt ’cingulate cortex’.

»Ved første besøg ser vi næsten ingen aktivitet i patienternes cingulate cortex. Ved andet besøg efter minimum tre måneders behandling med medicinsk cannabis ser vi en betydelig aktivitet. Der er en forskel, så noget må være sket.«

»Når vi så sammenligner med tidligere studier af raske kontrol-deltagere, ligner patienterne de raske mere efter tre måneder, end de gjorde ved baseline,« fortæller Staci Gruber, lektor i psykiatri på McLean Hospital under Harvard Medical School.

Læs også: Forskere: Danmark skal have en cannabis-kommission

Forandringer i hjernen 'passer til' fremgang

Staci Gruber understreger, at fundet kun er interessant, fordi deltagerne samtidig er blevet bedre til at løse opgaver, der knytter sig til aktivitet i blandt andet hjerneområdet cingulate cortex.

»Nogle gange ser man ændringer i hjernen, som overhovedet ikke passer til forandringer i testresultater. Men her falder de sammen. Det er vigtigt,« siger Staci Gruber og henviser til, at meget tidligere forskning har antydet, at folk, som bruger cannabis for fornøjelsens skyld - rekreative brugere - tværtimod ser ud til skade hjernen.

»Vores resultater giver os en fornemmelse af, at folk på medicinsk cannabis i hvert fald ikke får sværere ved at udføre denne her type opgaver, og det er interessant, for det kunne man ellers forvente ud fra tidligere studier, som udelukkende er lavet på rekreative brugere af cannabis,« forklarer Staci Gruber.

Læs her, før du kaster dig over medicinsk cannabis

Før du smider medicin i papirkurven og styrter ned på det nærmeste gadehjørne for at få fingre i cannabis, skal du have mange flere detaljer med.

Studiet i det åbne tidsskrift Frontiers of Pharmacology har nemlig en række begrænsninger, som betyder, at resultaterne skal tages med forbehold. De vigtigste er:

  1. Få forsøgspersoner: Studiet omfatter hjerneskanninger (fMRI) på blot 15 mennesker, og de er kun fulgt i 3 måneder. Flere patienter skal igennem, så materialet bliver mere sikkert at konkludere ud fra, og det er vigtigt, at den gode effekt skal blive ved med at være der på længere sigt, for eksempel efter 6, 12 eller 24 måneder, for at skabe større sikkerhed om resultaterne.
  2. Anden medicin kan påvirke: Patienterne oplever en række forbedringer, herunder øget livskvalitet, blandt andet fordi de sover bedre og føler sig mindre hæmmet af deres sygdom. Men forskerne kan ikke afgøre, om det sker, fordi medicinsk cannabis har en effekt i sig selv, eller måske fordi patienterne skærer ned på anden medicin, der giver bivirkninger.
  3. Ingen kontrolgruppe: Studiet er lavet i ikke helt optimale videnskabelige rammer. I den bedste af alle verdener var patienterne for eksempel blevet tilfældigt fordelt i to grupper, hvor den ene gruppe fik én type medicinsk cannabis, mens den anden gruppe fik virkningsløs placebo i en kontrolgruppe. På den måde kunne man sammenligne udviklingen i to grupper, vel at mærke uden at patienter eller forskere, der ser på efterfølgende data, var klar over, hvem der havde fået hvad. Som studiet er lavet, kan ingen reelt udelukke, at nogle af resultaterne kan skyldes for eksempel placeboeffekten, altså at deltagerne forventer en forbedring og derfor også oplever én.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her