Annonce
Viden

Middelalderskeletter fra Odense bærer spor af makaber sygdom

Knogler fra middelalderen er så velbevarede, at forskere kan finde DNA fra både mennesker og bakterier. Tilsammen giver det os ny viden om en af middelalderens værste plager: spedalskhed.

Skeletter fra et spedalskhedshospital i Odense er blevet undersøgt i et nyt studie. Selvom de blev begravet for mere end 700 år siden, kan forskerne stadig finde spor efter spedalskhedsbakterier på de gamle knogler. Foto: Dorthe Pedersen/Videnskab.dk

I middelalderens Odense blev hundredvis af mennesker lagt i graven med den frygtede sygdom spedalskhed.

Dengang vidste man ikke, at deres ulykkelige skæbne skyldtes en infektion med spedalskhedsbakterier (Mycobacterium leprae).

Men århundreder efter patienternes død har forskere undersøgt deres skeletter, og de har været i stand til at opspore de skyldige bakterier. Det skriver Videnskab.dk.

Skeletterne fra Odense er nemlig så velbevarede, at forskerne kan kortlægge DNA’et fra de gamle sygdomsbakterier på trods af, at skeletterne har ligget under mulden i mere end 700 år.

»Skeletterne fra Odense er virkelig ekstraordinære. Ikke alene når det gælder om at finde DNA fra spedalskhedsbakterier, men også når det gælder om at kortlægge menneskeligt DNA,« siger den tyske professor Ben Krause-Kyora, som er leder af det nye studie til Videnskab.dk.

Forsker: Store perspektiver

Forskerne påpeger, at det nye studie ikke alene gør os klogere på de voldsomme udbrud af spedalskhed, som hærgede Danmark og store dele af Europa i middelalderen.

Læs også: Dansk topforsker fandt hundredvis af spedalske skeletter fra Odense

Resultaterne fra de gamle skeletter kan måske også bidrage til en større forståelse af, hvorfor sygdomme såsom gigt og diabetes har udviklet sig til at blive nutidens store plager i Europa.

»Studiet er spændende, fordi det åbner for nogle perspektiver, som rækker ud over en epidemi i middelalderen,« siger læge og professor Ib Christian Bygbjerg, som har forsket i spedalskhed, men ikke har deltaget i det nye studie.

Finder gen for spedalskhed

Fra undersøgelser af nutidens spedalskhedspatienter vidste man i forvejen, at folk med en særlig type gen (genvarianten DRB1’15:01) er i ekstra stor risiko for at udvikle den alvorligste form for spedalskhed.

Da forskerne tjekkede DNA fra personerne på spedalskhedskirkegården i Odense, kunne de se, at den samme genvariant også var at finde blandt middelalderens spedalskhedspatienter.

»Det er første gang, man har identificeret en genvariant, som gjorde middelalderens europæere mere modtagelige over for spedalskhed,« siger Ben Krause-Kyora.

Spedalskhed har ændret os

Studiet konkluderer, at selvom genvarianten DRB1’15:01 fortsat findes blandt nutidens europæere, er den blevet mindre hyppig end i middelalderen.

Læs også: Derfor findes spedalskhed stadigvæk

Forskerne tolker det som et tegn på, at vores arvemasse kan have ændret sig gennem tiden på grund af truslen fra spedalskhed.

Med andre ord er DRB1’15:01 måske blevet mindre udbredt i vores arvemasse i dag, fordi det er en evolutionær fordel – uden genvarianten er vi mindre modtagelige over for alvorlig spedalskhed, forklarer Ben Krause-Kyora.

»Det ser ud som om vores genom (arvemasse, red.) har ændret sig på grund af spedalskhed. Der er sket et signifikant fald i forekomsten af genvarianten DRB1’15:01. Formentlig er den blevet reduceret fra omkring 20 procent i middelalderen til omkring 13 procent i dag,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her