Annonce
Viden

Forskere vil dyrke hjerner fra neandertal-dna

Målet er at finde ud af, hvad der rent genetisk gør mennesker unikke.

Forskerholdet bag forsøget har tidligere indsat neandertalergener i mus og frøer for henholdsvis at undersøge hvordan kraniet udviklede sig, og hvilken smertetærskel neandertalere havde sammenlignet med vores. Foto: Horst Ossinger/picture-alliance/dpa/AP Imagesv

Et forskerhold i Leipzig, Tyskland, har sat sig en helt særlig opgave for. De er nemlig ved at forberede sig på at kreere miniaturehjerner, der er blevet genetisk konstruerede til at indeholde neandertal-dna, for at finde ud af, hvordan vi egentlig adskiller os fra vores nærmeste "slægtninge".

Det skriver The Guardian.

I de næste par måneder vil små vævdele vokse ud fra menneskelige stamceller, der er blevet modificeret til at inderholde visse gener, der i stedet vil ligne en neandertalers.

Nyt studie: Neandertalerne passede på deres syge og sårede

De små organismer vil på sigt ikke kunne tænke eller føle på samme måde vi kan, men vil efterligne nogle af de samme basale strukturer som en almindelig veludviklet voksenhjerne.

Det håbes, at der på denne måde kan blive pålyst mulige forskelle mellem menneskehjernen og neandertalhjernen. Det fortæller professor Svante Pääbo fra Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology i Leipzig til The Guardian.

»Neandertalere er den nærmeste slægtning til almindelige, nulevende mennesker, så hvis vi skal definere os selv som en art, er det uden tvivl dem, vi skal sammenligne os med,« siger han.

Eske Willerslev: Vores forfædres DNA sladrer om sygdomme i dag

Forskerholdet bag forsøget har tidligere indsat neandertalergener i mus og frøer for henholdsvis at undersøge hvordan kraniet udviklede sig, og hvilken smertetærskel neandertalere havde sammenlignet med vores.

En del af motivationen for hele projektet med at undersøge neandertaleres hjerne kommer af at modbevise en stereotyp om, at de var et langt mere primitivt folk end os. Det har nemlig vist sig, at neandertalerne producerede hulekunst, begravede de døde og havde langt større hjerner, end vi har i dag.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her