Annonce
Viden

Elon Musk tror, at vi lever i en simulation - har han en pointe?

Raketpioner og tech-milliardær Elon Musk er overbevist om, at vi lever i en computersimulation. Men kan man overhovedet simulere bevidsthed?

Elon Musk får uden tvivl mange geniale idéer, men får han også gale idéer? Foto: Evan Vucci/AP

De fleste kender efterhånden ingeniøren og opfinderen Elon Musk, der står bag Tesla, SpaceX og Paypal.

Det står klart, at der er tale om en innovativ og fremsynet forretningsmand. Men færre er måske klar over, at Elon Musk også har givet udtryk for ideer, der ligger i den mere filosofiske ende. Det skriver Videnskab.dk.

I sommeren 2016 afslørede Elon Musk blandt andet på konferencen Code i Californien, at han tror, vi alle lever i en computersimulation.

»Chancen for, at vi lever i den oprindelige verden, er en milliard til én,« sagde han dengang.

Men hvordan skulle det dog gå til, at vi alle lever i en simulation? Og hvordan kan vi vide, om vi gør det? 

Eksisterer vi? Det er et gammelt problem

At verden slet "ikke findes" er ikke noget, Elon Musk selv har fundet på. Idéen er ældgammel og kan spores helt tilbage til det antikke Grækenland, men den blev måske første gang taget seriøst op af den franske filosof Rene Descartes i 1641.

Læs også: Kan Elon Musk vinde over Solsystemet?

Han satte nemlig spørgsmålstegn ved, om vi kan stole på vores sanser, og hvis ikke, om vi så overhovedet kan vide noget om verden. For kan det ikke tænkes, at vores sanser bedrager os ligesom i en ond drøm, eller at vi i virkeligheden bliver narret af en ond dæmon?

Descartes nåede dog frem til, at vi i hvert fald kan vide én ting. At vi tænker og undrer os, for det var jo netop det, han gjorde. Den konklusion brugte han til at bevise, at han selv måtte eksistere, for denne tænken og undren kunne jo ikke komme fra ingenting.

Bevidst computer vil ikke være som os

Hvis vi forlader den filosofiske diskussion lidt og spørger de forskere, der prøver at udvikle kunstig intelligens, om det kan lade sig gøre at simulere bevidsthed i en computer, så er de ikke fuldstændigt afvisende.

»Om det kan lade sig gøre rent teknisk? I princippet, ja,« siger Thomas Bolander, der er lektor på DTU og forsker i logik og kunstig intelligens.

Læs også: Mange videnskaber havde filosofien som far

»Vi simulerer jo allerede fysiske processer. Vi kender det fra computerspil, hvor tingene bevæger sig i en 3D-verden, lidt på samme måde som i virkeligheden. Det kan vi, fordi vi har nogle ret gode modeller af for eksempelvis gravitation og aerodynamik,« fortæller han.

Kunstig intelligens vil være anderledes end os

Thomas Bolander erkender dog, at vi ikke er nået langt nok til at kunne sige, om den menneskelige bevidsthed kan simuleres. Han finder det faktisk mere sandsynligt, at vi kan udvikle noget med en anden form for bevidsthed, end den vi kender fra os selv.

»Den måde vi opfatter verden på, de drifter vi oplever, de ligger så dybt i vores krop og vores hjerne. Hvis man gør det bare en lille smule anderledes i en computer, så vil man sikkert få et helt andet resultat,« siger han.

Thomas Bolander forsikrer dog om, at vi er meget, meget langt fra at kunne lave en kunstig menneskelignende bevidsthed.

Læs også: Kunstig intelligens skal give bedre computerspil

»Hvis vi skal have computere til at gøre meget komplicerede ting, så er vi stadig nødt til at programmere meget af løsningen ind i dem fra start af. Systemer, der kan lære ud af næsten ingenting, kan vi stadig ikke lave. Men der bliver forsket rigtig meget i det,« siger han.

Meget langt fra bevidste robotter

Mikkel Rath Pedersen, der er post doc og robotudvikler på Teknologisk Institut, beroliger os med, at vi ikke skal være bange for, at robotterne vågner op og er bevidste i morgen.

»De kan ikke tænke selv. De kan kun det, vi beder dem om. De er til gengæld gode til at indhente en masse data og finde mønstre eller genkende skrift,« siger han.

Til spørgsmålet, om man kan simulere bevidsthed, er han heller ikke så sikker.

»Der er vi meget langt fra. Vi får sikkert computerkraften til det, men vi ved slet ikke, om det overhovedet er muligt,« siger Mikkel Rath Pedersen.

»Der bliver ofte malet et skræmmebillede«

Udover at tro på, vi er en del af en simulation, var Elon Musk en af de fremtrædende personer, der underskrev en advarsel mod kunstig intelligens i et åbent brev i 2015.

Læs også: Stephen Hawking og 1.000 andre forskere vil forbyde intelligente krigsrobotter

Og selvom han synes, det er en god idé at tage snakken om, hvordan teknikken bruges, synes han, at der ofte bliver malet et skræmmebillede af kunstig intelligens.

»Det er ikke nødvendigvis relevant. Hvis vi forsøger at kigge så langt ud i fremtiden kan det gå alle veje. Hvis du kigger på udtalelserne fra de seneste 50 år om, hvornår vi har generel kunstig intelligens, så er der altid nogen, der siger, det kommer om 15-20 år. Men det er her altså ikke endnu.«

»Jeg tror selv, der går 15-20 år endnu,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Dansk designer med store ambitioner: »Om 10 år har vi skabt et globalt brand«
Sådan siger Driton Memisi, som har sat sig for at hjælpe det nye designfirma Handvärk ud i verden. Brandet lancerer netop nu i forbindelse med 3 Days of Design bordet “Studio Table”, som hidtil kun har været vist på Maison & Objet i Paris. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her