Annonce
Viden

Det giver ikke mindre tvang, når psykisk syge kan indlægge sig selv

Der står senge tomme på de psykiatriske afdelinger, hvis patienter vil indlægge sig selv - selvom det ikke giver mindre tvang. Både patient- og pårørendeforeninger er glade for det.

På Psykiatrisk Center Glostrup i Hvidovre står denne seng tom og venter på en patient med ret til at indlægge sig selv. Foto: Marie Barse/Videnskab.dk

Norske studier har tidligere peget på, at det giver mindre tvang i psykiatrien, at meget alvorligt syge patienter selv kan bestemme, hvornår de gerne vil indlægges på en psykiatrisk afdeling.

Men det er bare ikke tilfældet, viser et dansk studie, som er det hidtil største – og videnskabeligt bedste – studie på området. Det skriver Videnskab.dk.

»Hvis formålet med at indføre patientstyrede indlæggelser er at nedbringe tvang i psykiatrien, bør man nok gøre noget andet,« siger ph.d. og læge på Psykiatrisk Center Glostrup Christoffer Torgaard Thomsen. 

Christoffer Torgaard Thomsen har sammen med to af Danmarks førende forskere inden for behandling af psykiatriske sygdomme professor Merete Nordentoft og ph.d. og forskningsleder Michael Eriksen Benros lavet det hidtil største studie af patientstyrede indlæggelser.

Ordningen er allerede implementeret

Meget alvorligt psykisk syge patienter har siden 2013 haft mulighed for selv at bestemme, hvornår de gerne vil indlægges på en psykiatrisk afdeling.

Læs også: Ny viden: Sådan undgår man at spænde psykisk syge fast i bælte

I Region Hovedstadens Psykiatri besluttede man dog allerede i 2016, da forsøgsperioden med de patientstyrede senge udløb, at gøre ordningen permanent. Før man vidste noget om resultaterne af forskningen.

Man har ovenikøbet udvidet, så alle psykiatriske centre nu kan tilbyde patientstyrede indlæggelser. I alt 16 senge står tomme og venter på en patient, som måske vil indlægge sig selv.

Bag beslutningen står blandt andre Susanne Due Christensen fra Socialdemokratiet, der er formand for psykiatriudvalget i Region Hovedstaden.

På trods af de nye forskningsresultater mener hun stadig, at det var den rigtige beslutning:

»Naturligvis har vi haft en forhåbning om, at patientstyringen ved indlæggelse ville betyde en reduktion i tvang. Samtidig har vi valgt også at se på andre mål: Patientinddragelse, selvbestemmelse og patienternes recovery, og på de områder har patienter og personale været glade for ordningen,« siger hun.

Det handler om empowerment

Recovery handler om, at det er muligt at komme sig over en psykisk sygdom, og at den enkelte skal finde sin egen vej til et godt liv uden eller på trods af psykisk sygdom.

Læs også: Mere snak giver mindre tvang i psykiatrien

Men hvordan bidrager det til fokus på recovery at have senge stående tomme til et tilbud, som ikke virker bedre end det almindelige tilbud om indlæggelse?

Det gør det, fordi de patientstyrede indlæggelser giver nogen helt andre gevinster, vurderer formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt:

»Det her handler om meget andet end tvang og medicin. Det handler om empowerment, bedre etik og bedre samarbejde med patienterne,« siger Anne Lindhardt, som også er psykiater og tidligere centerchef på to psykiatriske centre i Region Hovedstaden.

Både Psykiatrifonden og landsforeningen Bedre Psykiatri mener ligesom Region Hovedstadens Psykiatri, at de patientstyrede indlæggelser har stor værdi.

»Perspektivet i det her handler om at lave en kulturændring i psykiatrien, så man lægger mere magt ud til brugerne og har fokus på recovery,« siger generalsekretær i Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Om Fox-kritikken af Danmark: Når sandheden skal frem

Gennem generationer har danskerne valgt at opbygge samfundet anderledes end USA, hvilket aldrig har afholdt også danske politikere fra at kritisere amerikanerne for den måde, hvorpå de har valgt at indrette sig.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her