Annonce
Viden

Hubble har opdaget den fjerneste stjerne nogensinde

Nasa har opdaget stjernen Ikaros på længste afstand nogensinde målt.

Et særligt fænomen har gjort Ikaros synlig for Hubble-teleskopet. De to billeder til højre viser stjernens synlighed i 2011 sammenlignet med 2016. Foto: Nasa

Mere end halvvejs igennem universets finder du en blå stjerne ved navn Ikaros.

Normalt ville du slet ikke kunne få øje på Ikaros, men et særligt naturfænomen forstærkede stjernens lys, og derfor kunne Nasas astronomer se stjernen gennem deres Hubble-teleskop.

Stjernen er så langt væk, at det har taget ni milliarder år for dens lys at nå Jorden, og opdagelsen af Ikaros gennem Hubble-teleskopet kan hjælpe astronomer med at finde nye måder, hvorpå man kan studere individuelle stjerner i fjerne galakser.

Observationer som denne giver nemlig et helt særligt indblik i, hvordan især de mest lysende stjerner udvikler sig.

»Det er første gang, vi ser en forstærket individuel stjerne. Du kan sagtens se individuelle galakser derude, men den her stjerne er mindst 100 gange længere væk end andre individuelle stjerner, vi har mulighed for at se og studere,« siger Patrick Kelly fra University of Minnesota, der er en af astronomerne, som har opdaget Ikaros.

SpaceX har genbrugt raket og kapsel på tur til rumstation

Og det kosmiske fænomen, der har gjort Ikaros synlig kaldes gravitationslinseeffekten. En gravitationslinse er et tyngdefelt, der producerer billeder af en fjern lyskilde ved at afbøje lysstrålernes baner. Det bliver derfor muligt at se lyskilder på længere afstand.

Da astronomerne analyserede farverne, der lyste ud fra objektet, opdagede de, at det var en blå kæmpestjerne. Denne slags stjerne er større, mere massiv, varmere og lyser omtrent 100 gange kraftigere end Solen.

Men med den enorme afstand fra Jorden til Ikaros, vil det være umuligt at se stjernen med det blotte øje, og stjernen kunne derfor kun spottes med Hubble-teleskopet.

Se video: Afløser til legendarisk teleskop klar til ny planetjagt

Og astronomerne opdagede Ikaros ved et tilfælde, da de var i gang med at observere en supernova i fjerngalaksen og så det nye lys, der blev forstærket af supernovaen. De vidste, at Ikaros ikke var en supernova, da lyskilden ikke blev varmere og ikke var ved at eksplodere.

Nasa har planer om at sende et forbedret rumteleskop afsted næste år. Når James Webb Space Teleskop bliver sendt ud i rummet, regner astronomerne med at finde mange stjerner, der ligner Ikaros.

Det forventes, at Webb-teleskopets forstærkede følsomhed skal kunne måle med langt flere detaljer, og fund af kæmpestjerner kan blive hverdagskost for Nasa.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Nasas danske Mars-ekspert
60 år mandag: Søren Nørvang Madsens kompetencer og viden har ført ham til USA, hvor han bor og arbejder i dag.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Advarsel mod at øge pensionsalderen

Store pensionsselskaber advarer om, at det er nødvendigt at give nedslidte danskere mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før tid, hvis pensionsalderen fortsat skal stige. Finans
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her