Annonce
Viden

Skizofrenimedicin kan gøre kvinders overgangsalder til en knap så hed affære

Et nyt studie viser, at medicinen kan fjerne en del af hedeturene på få dage.

Ud over at overgangsalderen fortæller kvinder, at ungdommen for alvor er forbi, og at kroppens evne til at producere børn hører fortiden til, så kan den være forbundet med voldsomme gener.

Hedeture, nætter med gennemsvedte lagener og en konstant afbrudt søvn er bare nogle af de oplevelser, som kan følge med overgangsalderen. Men nu kan der være hjælp på vej.

Et nyt studie foretaget af forskere på Imperial College London viser, at et middel, som tidligere blev fremstillet til skizofrenipatienter, kan reducere antallet af hedeture med knap tre fjerdedele på bare tre dage. Og de hedeture, som er tilbage, er knap så voldsomme, hvis man tager medicinen.

Studiet, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Menopause, viser, at også kvindernes søvn og koncentrationsevner blev forbedre på de tre dage.

Hvorvidt det dog blot var de aftagende hedeture, som forbedrede søvnen og koncentrationsevnerne, skal yderligere forskning fastslå.

Resultatet er baseret på et forsøg med 37 kvinder mellem 40 og 62 år - alle i overgangsalderen og med syv eller flere hedeture om dagen.

Kvinderne blev delt op i to grupper, som fik henholdsvis placebomedicin eller medicinen MLE4901 i fire uger, hvorefter de to grupper byttede. Og mens det var tydeligt i forsøget, at hedeturene aftog betydeligt i omfang i løbet af de fire uger, så viser det efterfølgende studie, at det faktisk sker allerede efter tre dage.

Overgangsalderen slider på dine lunger ligesom rygning

Forskerne vurderer, at medicinen virker ved at blokere produktionen af et stof i hjernen, der hedder neurokinin B (NKB). Tidligere undersøgelser har vist, at en forekomst af NKB kan udløse hedeture.

Fremover vil man dog ikke udføre forsøg med MLE4901, men med lignende medicin, da MLE4901 har vist sig at kunne påvirke leverfunktionen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Derfor kan vi ikke lade være med at tjekke mobilen
Vores hjerner belønner os for at følge med i verden omkring os, og det er en af årsagerne til, at vi ofte ender i "tjekkekarusellen". 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her