Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Viden

Grundig evaluering gør elever markant bedre til matematik

De nationale test gavner ikke, men det før en særlig form for evaluering, forklarer en forsker.

Små opgaver undervejs kan vise, om eleverne har forstået logikken bag matematikken. I denne artikel kommer en forsker med råd til, hvordan man som lærer kan bære sig ad. Foto: Brian Bergmann/Ritzau Scanpix

Lige nu sidder tusindvis af danske skoleelever i 3. og 6. og 8. klasse foran en computer og løser matematikopgaver. De nationale test er i gang.

Snart vil elever, forældre og lærere få at vide, hvor de, deres barn eller klasse ligger på en skala fra 1-100 point i matematikniveauet.

Den viden kan politikerne bruge til at rangliste skoler og holde øje med, om nogle skoler klarer sig særligt dårligt.

»Men som lærer kan du ikke bruge resultaterne til ret meget. Du kan ikke bruge det til at indrette din undervisning efter,« siger ph.d. og lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Tomas Højgaard, til Videnskab.dk.

Han forsker i matematikundervisning og evaluering af matematikkundskaber.

Læs også: For meget D-vitamin er en dræber

Problemet med de nationale test er, at de giver ringe mulighed for en bagvedliggende forståelse af, hvorfor nogle elever har lavet nogle opgaver forkert, og om de opgaver, som er løst rigtigt, faktisk også er forstået rigtigt.

Hvad er det, eleverne ikke forstår?

For at lave god matematikundervisning skal læreren vide, hvad der er gået galt, når eleverne har regnet forkert, og hvad de faktisk har forstået, når de løser en opgave rigtigt.

En særlig form for evaluering kaldet formativ evaluering giver den indsigt og markant bedre matematikresultater for eleverne. I modsætning til de nationale test, som i bedste fald ikke har nogen effekt på undervisningen.

Professor på Umeå Universitet Torulf Palm forsker i matematikundervisning med særligt fokus på effekterne af netop formativ evaluering.

Han har blandt andet lavet et studie, der blev publiceret i 2017, og som viste, at elever, hvis lærere brugte formativ evaluering, klarede sig markant bedre i matematik end elever, hvis lærere ikke gjorde.

Læs også: Her er de bedste råd mod dårlig ånde

»God matematikundervisning handler om at indrette undervisningen, så vi hele tiden bygger videre på elevernes viden. Og for at gøre det skal vi vide, hvad de faktisk ved og forstår. Vi er nødt til at indsamle information om, hvad eleverne ved, løbende,« siger Torulf Palm.

Hvad skal vi egentlig lære?

Første skridt i formativ evaluering er at forklare eleverne, hvad de skal lære. Det kunne man som lærer for eksempel gøre sådan her:

»Så er vi nået til uge 11 og i denne uge skal vi i gang med at lære brøkregning.«

»Her kan I se tre forskellige brøker: 1/4, 3/4, 7/9. Brøker kan forstås som dele af en lagkage. Hvis man deler en lagkage i fire lige store dele og tager en af delene ud, så har man fjernet 1/4 af lagkagen.«

»Du skal sørge for, at eleverne har en forståelse af, hvad grundopgaven er,« siger Tomas Højgaard.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her