Annonce
Viden

Debatmøde: Myndigheder og medier skal lære at forstå hinanden

Kommunikation går ofte galt mellem sundhedsmyndigheder, medier og borgere. Derfor mødtes parterne til debatmøde.

Debatmøde om evidens: Under overskriften 'Slå eksperten ihjel' opfordrede journalister fra Videnskab.dk til at gå til eksperter på samme måde som parter i en debat. Også i videnskab er der uenigheder, og svarene er ikke altid entydige. Foto: Ditte Svane-Knudsen/Videnskab.dk

I denne uge mødtes Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen med journalister og borgere for at diskutere sundhedsformidling og begrebet evidens.

Når man siger 'evidens', vil mange forstå det som bevis for, at et medicinsk produkt virker.

Men i sundhedsfaglig sammenhæng, er det ikke helt så enkelt.

I virkeligheden er evidens ikke endegyldigt, understreger Nikolai C. Brun, der er chef for Lægemiddelstyrelsens nye enhed for medicinsk evaluering og biostatistik over for Videnskab.dk.

»Der er forskelle på grader af evidens. Ikke al evidens er lige god,« siger Nikolai C. Brun.

Myndigheder og journalister skal lære hinandens sprog

Nikolai C. Brun understreger vigtigheden af at forstå hinandens rammer og forudsætninger.

Læs også: Stor uenighed: Kan uhelbredelig hjernekræft bekæmpes med immunterapi

»I forhold til journalister så tror jeg, det er utrolig vigtigt, at vi bliver bedre til at tale hinandens sprog. At vi bliver i stand til at forstå hinanden. Hvad mener vi, når vi bruger nogle forskellige fagtermer? Hvad mener vi, når vi siger, der er evidens for noget? Det synes jeg, at vi i dag er kommet et væsentligt skridt nærmere at få en fælles forståelse af,« siger han til Videnskab.dk.

Han tilføjer, at myndigheder og journalister arbejder under meget forskellige betingelser og derfor bør indstille sig på hinandens rammer.

Mens myndighederne arbejder med 'langsom' viden og bruger månedsvis på at indsamle al tilgængelig evidens, har journalister ofte meget kortere deadlines.

»Jeg synes egentlig ikke, vi er så langt fra hinanden. Men det er klart, at vi arbejder under nogle meget forskellige betingelser,« siger han.

Evidenspyramiden blev delt ud til de fremmødte, for at give et billede af, hvilken type evidens der vægter højest i sundhedsmyndighedernes vurdering af sundhedsforskning. Illustration: Sundhedsstyrelsen via Videnskab.dk

HPV-debatten blev diskuteret

Et meget omdiskuteret emne for netop denne problemstilling er debatten om HPV-vaccinen.

En dokumentarudsendelse satte gang i en heftig debat om bivirkninger, da en række piger oplevede uforklarlige sygdomme, efter de fik vaccinen.

Læs også: Forskere efter HPV-nedtur: Fakta skal formidles med følelser

Og netop i denne sag blev det tydeligt, at presse og sundhedsmyndigheder ikke altid taler lige godt sammen.

Sundhedsredaktør på Politiken, Lars Igum Rasmussen, sagde under mødet, at han generelt oplever et godt samarbejde med myndighederne.

Men i sagen om HPV-vaccinen var der »nølen fra Sundhedsstyrelsen«, og der manglede en diskussion om de berørte pigers sygdom, hvilket fik myndighederne til at fremstå kyniske.

Hvem skal patienterne tro?

Som kommunikationschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Frits Bredal Hansen, spurgte: Hvad skal patienterne tro på, når begge parter i en artikel hævder, at de har evidensen på deres side? 

Læs også: Sådan undgår du at blive snydt, når du ser dokumentarfilm

Direktøren for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, påpegede, at pointen netop er, at der ikke altid er et entydigt svar i sundhedsvidenskaben – og i den øvrige videnskab.

Det er den problemstilling, myndighederne ofte står over for, når de taler med medierne, siger han.

»Vi føler, at tingene nogle gange bliver vinklet meget polariseret, men sådan er verden jo sjældent, og vi kunne godt tænke os at det blev balanceret lidt,« sagde han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere
P-kaos i Aarhus: Det eneste, der virkede, var betalingsautomaten
Flere hundrede bilister måtte gå igen med uforrettet sag, da de fredag eftermiddag ville hente deres bil fra parkeringsanlægget under Dokk1 i Aarhus. Det var brudt sammen, og det er det stadig fredag aften. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her