Annonce
Viden

Dansk topforsker fandt flere hundrede skeletter af spedalske ved Næstved

For 70 år siden fandt en dansk læge hundredvis af skeletter ved en gård nær Næstved. Fundet blev kimen til et internationalt forskningsgennembrud inden for spedalskhed.

Kraniet efter Herman von Holtzen, en tysk købmand som var blandt beboerne på Sankt Jørgensgården i Næstved. Kraniet har ifølge Jesper From Tydelige tegn på spedalskhed (Facies Leprosa). Billedet er fra Næstved Museum. Foto: Jesper From

I 1948 gjorde den danske læge Vilhelm Møller-Christensen et fund, som blev begyndelsen til en forskningskarriere i international klasse.

Han havde hørt, at der i middelalderen lå et særligt hospital i nærheden af Næstved. En såkaldt Sankt Jørgensgård, hvor syge blev tvangsisoleret for at undgå at sprede den frygtede plage spedalskhed.

Og i jagten på knoglerne startede han et forskningsarbejde, der skulle ændre vores syn på spedalskhed. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse hele historien og se fotos fra Vilhelm Møller-Christensens arbejde.

Spurgte bønder, om de havde fundet knogler

Ingen vidste nøjagtigt, hvor Sankt Jørgensgården ved Næstved havde ligget. Men Vilhelm Møller-Christensen gav sig til at udspørge lokale bønder i området.

Læs også: 16.000 skeletter på lager: »Faktisk interesserer vi os ikke for døde her«

»Det skabte en del røre blandt de lokale bønder. Han drog rundt fra gård til gård og spurgte, om de havde fundet knogler fra mennesker. Bønderne blev selvfølgelig urolige,« fortæller Ion Meyer, som er samlingsansvarlig på Medicinsk Museion i København og blandt andet vogter over Vilhelm Møller-Christensens fund og videnskabelige efterladenskaber.

Forud for Vilhelm Møller-Christensens jagt på menneskeknoglerne ved Næstved gik en årelang interesse for medicinhistorie. Egentlig arbejdede han som praktiserende læge, men sideløbende skrev han blandt andet en disputats om pincettens historie.

I 1935 blev han involveret i udgravningerne af Æbelholt Kloster i Nordsjælland. Her fandt han et middelalderligt skelet med lettere deforme knogler, hvilket han mistænkte for at være tegn på spedalskhed.

Fandt 650 skeletter

Jagten efter spedalskhedshospitalet bar frugt. Da Vilhelm Møller-Christensens bil trillede ind hos en gårdejer Jensen i Åderup nær Næstved, fik han endelig et positivt svar på sin forespørgsel om skeletter.

Læs også: Arkæologer afslører ukendt militærmagt fra jernalderen i Midtjylland

Gårdejer Jensen kunne fortælle, at både han selv og faderen havde fundet knogler på matriklen.

»Gården hed faktisk også Sankt Jørgensgården, så den var formentlig opkaldt efter spedalskhedshospitalet. De fik lov af gårdejeren at lave en prøvegravning på stedet, og det væltede simpelthen frem med skeletter,« fortæller læge Jesper From, som er bestyrelsesmedlem i Dansk Medicinhistorisk Selskab og i færd med at skrive en biografi om Vilhelm Møller-Christensen. 

Udgravningerne blev sat i værk, og i alt fandt Vilhelm Møller-Christensen og hans hjælpere frem til knogler fra omkring 650 forskellige mennesker. Alle sammen personer, som endte deres dage på spedalskhedshospitalet for 500-600 år siden.

»Det er ikke alle 650 skeletter, som er fuldstændige, men en stor del af dem er,« fortæller Ion Meyer, som fortsat har de 650 skeletter opbevaret i samlingerne på Medicinsk Museion. 

»Materialet var i hvert fald stort nok til, at Møller-Christensen kunne lave systematiske vurderinger af knoglerne. Og han kunne hurtigt se, at der var nogle bestemte typer af knogleforandringer, der gik igen,« siger Ion Meyer.

Undersøgte død konge

Omkring næsebenet på kranierne fandt Møller-Christensen eksempelvis, at knoglen var nedbrudt og afrundet frem for at fremstå skarp som hos raske mennesker.

Læs også: Amerikanere nærstuderer 311 skeletter fra dansk kloster

Det passede godt med klassiske symptomer på alvorlig spedalskhed, hvor næsen kan blive nærmest gummiagtig og falde sammen, forklarer Ion Meyer.

»Han kunne også se, at knoglematerialet i den midterste del af overkæben var nedbrudt, og han fandt forandringer i knoglerne ved øjenhulerne og ved hænder og fødder. Så han endte med at udvikle en metode, hvor man ud fra forandringer i knoglerne kunne stille diagnosen spedalskhed,« fortæller Ion Meyer.

Møller-Christensen beskrev sin opdagelse i 1952 i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Leprosy.

Han døbte knogleforandringerne i ansigtet for Facies Leprosa, men blandt internationale forskere bruger man i dag også betegnelsen 'Møller-Christensens syndrom'.

Skeletter lærte os om nutiden

Møller-Christensens undersøgelser havde ikke kun indflydelse på vores forståelse af sygdomme og sundhed i fortiden.

Læs også: Arkæologer finder Danmarks ældste lokum

I dag lider omkring 170.000 mennesker fortsat af spedalskhed, og på Møller-Christensens tid var problemet langt mere udbredt og alvorligt.

Alligevel havde man groft sagt overset symptomerne på millioner af spedalskhedspatienters knogler, indtil Møller-Christensens knoglefund kom på banen.

»Det sjove er, at gamle skeletter kan bidrage til viden om en sygdom, som stadig findes. Det er ret usædvanligt. Normalt er det omvendt: Vi kender symptomerne fra nutidens patienter, og så genfinder vi dem måske i gamle skeletter,« siger Jesper From, som får opbakning af Ion Meyer:

»Det mest interessante ved historien om Vilhelm Møller-Christensen er, at hans historiske fund endte med at få stor betydning for mennesker, der var angrebet af spedalskhed. Det medførte, at vi fik en bedre forståelse af diagnosen spedalskhed, og han gjorde et stort arbejde for at sætte fokus på sygdommen,« siger han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Middelalder på Kalø
I weekenden 16.-17. juni mødes middelaldergodtfolk, riddere til hest, gøglere, boder og arbejdende værksteder ved Kalø til Kong Menveds Marked. En stribe lokale aktører og kulturinstitutioner bidrager til middelalderstemningen.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Merkel er i gang med sin svanesang

Det tyske drama om asylpolitikken viser, at Merkels dage i tysk politik er ved at være talte.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her