Annonce
Viden

Fund fra vikingetidens supervinter overrasker forskerne

I midten af 500-tallet blev klimaet utroligt koldt. Nu afslører arkæologiske fund, hvordan menneskene tacklede de hårde år - og forskerne er overraskede.

En gletsjerarkæolog holder en ca. 1.400 år gammel pil, som formentlig gik tabt i forbindelse med en rensdyrjagt i fjeldet i Oppland i løbet af the Late Antique Little Ice Age. Foto: Julian Martinsen, secretsoftheice.com/Oppland fylkeskommune via Videnskab.dk

For 10 år siden begyndte arkæologerne systematisk at indsamle genstande, som blev afdækket, i takt med at flere tusind år gamle islag i de norske gletsjere smeltede.

Den danske arkæolog Lars Pilø - nu tituleret som gletsjer-arkæolog i Oppland fylkeskommune (regionskommune, red.) - har været med helt fra det nye fagområdes opstart i Norge.

Siden 2007 har han i fællesskab med sine kollegaer brugt hver eneste sommer på feltarbejde på regionens gletsjere, hvor de har indsamlet genstande som vores forfædre har efterladt, og som isen har rystet ud af ærmet.

Ved Lendbræen, én af de gletsjere (nordmænd kalder gletsjere for isbræer, red.) hvor Lars Pilø og co. har lavet feltarbejde, var der engang en gammel færdselsrute over højfjeldet.

Det er her forskerne nu har fundet både vanter og ski, et hestekranie og vandrestave fra vikingetiden. Det skriver Forskning.no, ifølge Videnskab.dk.

Tegner billede af menneskeaktiviteten i fjeldet

Alene i Oppland har forskerne fundet over 2.000 genstande. Mange ting er knyttet til jagt; måske har man mistet dem eller kastet dem fra sig, hvis de blev ødelagt.

Arkæologerne har fundet pile, buer, klæder, hesteudstyr og hestepærer.

Nu har Lars Pilø og en gruppe andre forskere publiceret en forskningsartikel i tidsskriftet Royal Society Open Science, hvor de præsenterer en oversigt over lokationerne for de funde genstande, samt hvor gamle 153 af genstandene er.

Ved hjælp af en ny metode for datering af ældgamle ting, har forskerne produceret en slags tidslinje for genstandene, som strækker sig cirka 6.000 år tilbage i tiden.

På denne måde har de tegnet et billede af, hvilke perioder i norsk historie mennesker har færdes og gået meget på jagt i fjeldene, samt hvilke perioder der har været mindre menneskeaktivitet.

De fremsætter desuden sandsynlige forklaringer på årsagen til disse variationer.

Læs også: Fimbulvinteren er ikke en myte

Overraskende mange fund fra ekstrem klimaperiode

Forskerne har fået sig noget af en overraskelse i islagene fra en periode med kortvarige klimaforandringer fra 536 til cirka 660 e.v.t. Klimaet var helt usædvanligt koldt i denne periode, som på engelsk kaldes Late Antique Little Ice Age.

Man kan være fristet til at tro, at den ekstreme kulde ville være skyld i ganske få spor efter menneskeaktiviteter i islagene fra denne tid, for det har været tilfældet i andre områder i Norge fra denne periode. Forskerne ser en generel nedgangstid samt en stærkt reduceret befolkning i Norge.

Men det bliver ikke genspejlet i den mængde genstande, som vidner om menneskers jagt og aktiviteter, som Lars Pilø og co. fandt i fjeldene i Oppland.

Læs også: Unikt fund: Tøj fra jernalderen dukket op i Norges is

De ser derimod tegn på øget aktivitet. Det overraskede Lars Pilø, som mener, at det muligvis er et eksempel på, at folk tilpassede sig klimaet på bedst mulige vis.

»Dét, vi skal tænke på, er, at beboerne i Nord-Guldbrandssdalen dengang og frem til nyere tid ikke var enten bønder eller jægere. De var begge dele. Samtidig er det et område, som er ret marginalt for landbruget, så selv små klimaforandringer, kan mærkes her,« fortæller Lars Pilø, der fortsætter:

»Da menneskene oplevede, at udbyttet fra jordbrug svandt ind, var de tvunget til at opveje det ved at jage mere. Det er muligvis den omstilling, vi ser spor efter i genstandene, som vi finder fra denne periode i isen. Vi ser noget tilsvarende blandt den norrøne befolkning i Grønland. Hvis klimaet forværres, stiger jagtaktiviteten.«

Fandt et barns øvepil

Blandt alle genstandene, som vidner om de voksnes liv i 500-tallets Norge, fandt arkæologerne spor efter det daværende samfunds yngste medlemmer.

I løbet af feltarbejdet fandt de en pil, der er så lille, at den kun kan være brugt af et barn. Måske var barnet med for at lære af de vokse, der jagtede rensdyr.

Pilen er blot 26 centimeter lang, og arkæologerne har talt med pil-og-bue-eksperter, som er overbeviste om, at det er en 'legepil'.

»Den er til at øve sig med, og det må havde været ekstra vigtigt at lære at jage i denne periode,« forklarer gletsjerarkæologen.

Han synes, at det er noget helt særligt at finde genstande, som har tilhørt et barn, eller som har med børn at gøre, for så kommer man lidt tættere på menneskerne.

»Det var en svær tid at overleve i. Der er måske tale om et barn, der har øvet sig og så har skudt pilen væk. Barnet var sikkert fortvivlet over, at pilen blev væk. Men den var ikke helt borte. Isen bevarede den i 1400 år,« fortæller Lars Pilø.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her