Viden

En danskudviklet metode kan revolutionere hele bakterieforskningen

Metoden gør det hurtigere at kortlægge flere millioner bakterier.

Du kan ikke undgå bakterierne i løbet af hverdagen. Selvom du ikke altid kan se dem, gemmer de sig alle vegne. Foto: Klint Peter

En milliard bakterier.

Så mange bakterier anslås det, at der findes ude i den store verden. Indtil videre er det dog kun lykkedes videnskaben at identificere en brøkdel af dem. Men en danskudviklet metode kan snart være med til at sætte skub i udviklingen.

Danske forskere har nemlig udviklet en metode, der i løbet af ganske få uger kan identificere det samme antal bakterier, som verdens forskere hidtil har brugt 25 år på. Det skriver videnskab.dk.

»Med den her metode kan vi for første gang seriøst overveje at lave et komplet livets træ, hvor alle arter af bakterier og andre mikroorganismer indgår. Rigtig meget videnskab har udgangspunkt i databaser over bakterier, og med den her metode kan databaserne hurtigt udvides mange gange,« fortæller lektor Mads Albertsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, der har været med til at udvikle metoden.

Din tarm kan gøre dig tyk, syg og sur

Der findes blandt andet bakterier i drivhusgasser, dine fødevarer og kan være kilde til sygdom eller gøre dig rask igen. For at kunne forstå den betydning, som bakterierne har, er det nødvendigt at vide noget mere om de små organismer.

Her kommer den danskudviklede metode ind i billedet. Den fungerer kort sagt ved, at den indsamler alle forskningsresultater om bakterierne i en gigantisk database og giver det en stregkode, så forskere verden over nemmere kan sammenligne dem med hinanden.

På den måde bliver det muligt at indhente ny viden om bakteriernes liv på ganske kort tid.

Spørger man forskerne selv, kan den nye metode være med til at revolutionere hele bakterieforskningen. Mads Albertsen drømmer en dag om kortlægge slægtskabet mellem bakterier, planter og dyr for derved blive klogere på, hvordan jorden har udviklet sig med tiden.

»Vi har allerede brugt metoden til at identificere nogle "blinde" områder i livets træ, hvor vi har opdaget en utrolig diversitet af liv, som man ikke kendte til i forvejen. Disse områder kan være grobund for yderligere forskning i, hvordan encellet liv blev til flercellet liv,« siger Mads Albertsen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Stærke kvinder stråler og dominerer filmfest i Berlin

Komplekse, kvindelige hovedkarakterer har i mange år været savnet på film. I år præger de Berlin Film Festival, og i en remake af Susanne Biers "Efter brylluppet" skal Mads Mikkelsen og Rolf Lassgård erstattes af Julianne Moore og Diane Kruger.

Kommentar: Den 4. marts bliver en skæbnedag for Europa

Merkel har slidt sine partnere ned både ude og hjemme, og resultatet kan blive en simultan politisk krise.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Biler
Testvinderen: Audi leverer det bedste kompromis
Audi Q5 er teknisk set et mesterværk og på mange måder klassens bedste bil, fordi den tilbyder det bedste kompromis. Prisen løber dog hurtigt op, for ekstraudstyret er dyrt. 
Se flere
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her