Viden

Jernalderens største statussymbol var… en gås

Hvis man virkelig ville signalere velstand i jernalderen, var det bare med at anskaffe sig noget fjerkræ.

Undersøgelser af jernaldergrave har vist, at gåsen dengang var et statussymbol. Foto: Carsten Andreasen

Glem alt om Gucci, guldsmykker og store biler. I jernalderen var det fede statussymbol en gås. Alternativt en høne. Sådan blev det i al fald, da datidens trendsættere, romerne, for alvor begyndte at sætte deres præg på Skandinavien. Det skriver Videnskab.dk.

Efter undersøgelser af næsten 100 danske jernaldergrave kan danske forskere konkludere, at den romerske indflydelse blandt andet betød et markant skift i måden, vi skandinavere begravede vores døde på.

Ændringen betød blandt andet, at vi begyndte at lægge mange flere forskellige dyrearter ned i gravene, samtidig med at helt nye dyrearter kom til. Høns og tamme gæs blev for eksempel højtrangerende statussymboler.

Læs også: Fantastiske billeder af naturens vidundere

»Vi har ikke den slags fjerkræ før Kristus, så det kan helt klart knyttes til det romerske liv og romersk status. I Romerriget var høns og tamgæs en hyppig gravgave, mens det i Danmark var nye, eksotiske arter,« fortæller Anne Birgitte Gotfredsen, som er hovedforfatter på en ny udgivelse og har stået for analyserne af dyreknogler i gravene, til Videnskab.dk.

Jo flere arter, jo højere status

Det var kun en lille udvalgt skare af mennesker, der fik høns eller gæs med sig i graven, og mens den døde var begravet med rige gaver i alle hønsegravene, var der til gengæld flotte romerske importvarer i samtlige tamgåsegrave, fortæller Anne Birgitte Gotfredsen.

»Disse fugle var sandelig sjældne, og på den tid finder vi dem slet ikke som almindeligt bopladsaffald. Vi ser dem kun som hele dyr i rituel sammenhæng eller i grave,« siger Anne Birgitte Gotfredsen, som er ansat som ekstern lektor ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Læs også: Rumsonde finder "magisk ø" på Saturns måne

Indflydelsen fra Romerriget var virkelig stærk i netop denne periode, og inspirationen ses tydeligt i gravritualernes udvikling, fortæller hun. Det mest markante skift ses i overgangen fra ældre til yngre romersk jernalder, eller omkring år 150 ev.t.

»Antallet af arter stiger, og det samme gør antallet af hele dyr og dele af dyr. De rige grave får signifikant flere arter med sig i graven; jo flere arter, jo højere status. Der er ingen tvivl om, at det materielle udtryk ændrer sig efter romersk inspiration.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Viden
Epilepsi-medicin skader muligvis børns mentale udvikling
Børn af kvinder, der har taget det antiepileptiske lægemiddel valproat under graviditeten, klarer sig dårligere i skolen, viser en ny undersøgelse af knap 500.000 danske børn. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her