Annonce
Viden

Jernalderens største statussymbol var… en gås

Hvis man virkelig ville signalere velstand i jernalderen, var det bare med at anskaffe sig noget fjerkræ.

Undersøgelser af jernaldergrave har vist, at gåsen dengang var et statussymbol. Foto: Carsten Andreasen

Glem alt om Gucci, guldsmykker og store biler. I jernalderen var det fede statussymbol en gås. Alternativt en høne. Sådan blev det i al fald, da datidens trendsættere, romerne, for alvor begyndte at sætte deres præg på Skandinavien. Det skriver Videnskab.dk.

Efter undersøgelser af næsten 100 danske jernaldergrave kan danske forskere konkludere, at den romerske indflydelse blandt andet betød et markant skift i måden, vi skandinavere begravede vores døde på.

Ændringen betød blandt andet, at vi begyndte at lægge mange flere forskellige dyrearter ned i gravene, samtidig med at helt nye dyrearter kom til. Høns og tamme gæs blev for eksempel højtrangerende statussymboler.

Læs også: Fantastiske billeder af naturens vidundere

»Vi har ikke den slags fjerkræ før Kristus, så det kan helt klart knyttes til det romerske liv og romersk status. I Romerriget var høns og tamgæs en hyppig gravgave, mens det i Danmark var nye, eksotiske arter,« fortæller Anne Birgitte Gotfredsen, som er hovedforfatter på en ny udgivelse og har stået for analyserne af dyreknogler i gravene, til Videnskab.dk.

Jo flere arter, jo højere status

Det var kun en lille udvalgt skare af mennesker, der fik høns eller gæs med sig i graven, og mens den døde var begravet med rige gaver i alle hønsegravene, var der til gengæld flotte romerske importvarer i samtlige tamgåsegrave, fortæller Anne Birgitte Gotfredsen.

»Disse fugle var sandelig sjældne, og på den tid finder vi dem slet ikke som almindeligt bopladsaffald. Vi ser dem kun som hele dyr i rituel sammenhæng eller i grave,« siger Anne Birgitte Gotfredsen, som er ansat som ekstern lektor ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Læs også: Rumsonde finder "magisk ø" på Saturns måne

Indflydelsen fra Romerriget var virkelig stærk i netop denne periode, og inspirationen ses tydeligt i gravritualernes udvikling, fortæller hun. Det mest markante skift ses i overgangen fra ældre til yngre romersk jernalder, eller omkring år 150 ev.t.

»Antallet af arter stiger, og det samme gør antallet af hele dyr og dele af dyr. De rige grave får signifikant flere arter med sig i graven; jo flere arter, jo højere status. Der er ingen tvivl om, at det materielle udtryk ændrer sig efter romersk inspiration.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her