Annonce
Viden

Det første liv kan være opstået uden vand

Vand modarbejder dannelsen af de grundlæggende biologiske molekyler, der er nødvendige for liv – så måske opstod livet slet ikke i vand, men i formamid, foreslår et nyt studie.

På den tidlige jordklode kunne acetonitril og blåsyre være omdannet til formamid, hvor biologiske molekyler kunne opstå. Det kræver dog energi i form af radioaktiv stråling. Illustration: Adam et al./Scientific Reports via Videnskab.dk

Livets opståen er en gåde. På den unge jordklode fandt forholdsvis simple molekyler sammen på en måde, så der opstod store, biologiske molekyler, der var i stand til at kopiere sig selv, og livet derefter kunne udvikle sig gennem evolution. Men hvordan det gik til, er ikke nemt at forklare.

Nu fremlægger amerikanske og japanske forskere en helt ny teori: Måske opstod livet slet ikke i vand. Det skriver Videnskab.dk.

Et af problemerne ved ’vand-teorien’ er, at vand faktisk modarbejder dannelsen af de lange kæder af molekyler, som udgør biologiske molekyler som RNA, der er uundværlige i cellerne i alle organismer.

Mange forskere mener, at RNA gik forud for DNA, som endte med at være det molekyle, der rummer livets genetiske kode. Men i vandet går de molekyler, der skal udgøre rygraden i RNA, simpelthen fra hinanden.

Vand giver et paradoks

Det er lidt af et paradoks, for alt kendt liv kræver vand. Uden vand, intet liv. Omvendt kan vandet have gjort det svært for de første biologiske molekyler at blive dannet.

Men det er muligt, at det første liv i virkeligheden opstod i en væske der hedder formamid, fortæller det amerikansk-japanske forskerhold.

Forskerne argumenterer for, at den tidlige version af Jorden godt kunne have pytter af formamid, hvori de biologiske molekyler kunne dannes.

Læs også: Nyskabt RNA-streng styrker idéen om, hvordan livet på Jorden opstod

Forskerne har præsenteret deres eksperimenter i et studie, der er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.

Professor Donald Canfield fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet er nu ikke helt overbevist om, at resultaterne bringer os så meget videre.

»Det er en interessant idé, men måske ikke ligefrem en rygende pistol i forsøget på at finde løsningen på problemet om livets oprindelse,« siger han.

Radioaktivitet skal der til

Som opløsningsmiddel fungerer formamid, der også kaldes methanamid og har den kemisk formel CH₃NO, bedre end vand. De molekylære byggesten, der skal finde sammen for at danne RNA og i sidste ende levende organismer, kan langt nemmere gøre dette i formamid end i vand.

Tidligere har andre forskere vist, at de fire nukleobaser, der udgør de genetiske 'bogstaver' i RNA, kan dannes i formamid – eventuelt hjulpet på vej af energien fra meteornedslag.

Men hvor vand er udbredt på Jorden, er formamid en sjældenhed.

Læs også: Store opdagelser: Livets oprindelse

Spørgsmålet er, om der for cirka fire milliarder år siden, da livet opstod på Jorden, var formamid nok til, at det kunne have hjulpet dannelsen af biologiske molekyler på vej.

Det er præcis det, forskerne satte sig for at finde ud af. De undersøgte, hvad der sker, når man udsætter en vandig opløsning af et par af de kemiske forbindelser, der sandsynligvis var til stede på den tidlige jordklode, nemlig acetonitril (C₂H₃N) og blåsyre (hydrogencyanid, HCN), for radioaktiv gammastråling.

Naturlig atomreaktor kan have hjulpet til

I eksperimentet brugte forskerne radioaktiv cobolt-60 til at bestråle kemikalierne, men i naturen kan strålingen være kommet fra naturlige aflejringer af radioaktive mineraler. Kraftige soludbrud og kosmisk stråling kan også have bidraget.

Specielt naturlige atomreaktorer som dem, der opstod i en uran-åre i Gabon for knap to milliarder år siden, ville afgive rigeligt med stråling til at danne godt med formamid i en vandpyt med acetonitril og blåsyre.

Læs også: Livets byggesten skabes ved kometslag

Bagefter kunne vandet fordampe, og det allerførste, primitive liv kunne opstå i formamid-pytten.

»Livets oprindelse er et af videnskabens mest gådefulde og vedholdende problemer. Alene af den grund er utraditionel tænkning både velkommen og nødvendig. Denne formamid-hypotese er ny, men ikke uden sine udfordringer,« siger Donald Canfield.

»Er det overhovedet muligt at danne en stor nok formamid-pyt? Og kan de radioaktive henfald skabe et system, der er stabilt nok til, at den præbiologiske evolution kan forløbe til et stade, hvor et vandigt miljø er at foretrække? Formentlig skal en formamid-pyt kunne bestå i millioner af år,« siger han.

Men om ikke andet har vi nu et alternativt, videnskabeligt begrundet bud på, hvordan kemi kunne blive til liv på vores planet.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Derfor kan vi ikke lade være med at tjekke mobilen
Vores hjerner belønner os for at følge med i verden omkring os, og det er en af årsagerne til, at vi ofte ender i "tjekkekarusellen". 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her