Annonce
Viden

Asteroide passerer tæt forbi Jorden med 107.000 km/t

Den er større end en skyskraber - og Nasa holder nøje øje med dens bane om en uge.

Det store klippestykke i rummet blev opdaget d. 15. januar 2002 af et rumobservationscenter på Hawaii. Modelfoto: AP

Det sker hele tiden, at Jorden rammes af objekter fra det ydre rum. Det er størrelsen af objekterne, der er problemet. Og hvis en asteroide er på størrelse med skyskraberen Burj Khalifa - verdens højeste bygning - så er der god grund til bekymring. Heldigvis ventes asteroiden med det mundrette navn "2002 AJ129" at passere Jorden i en afstand på 4,2 mio. kilometer den 4. februar, skriver Daily Mail.

Alligevel er den amerikanske rumfartsorganisation Nasa på mærkerne. For her betegner man et stort objekts afstand til Jorden på op til 7,4 mio. km. som risikabel. Til sammenligning er afstanden fra Jorden til månen 384.000 km.

»Vi har studeret asteroidens bane i mere end 14 år og kender dens bane i detaljer,« beroliger Paul Chodas, ledende medarbejder ved Nasas Center for Near-Earth Object Studies i Pasadena, Californien.

Det store klippestykke i rummet blev opdaget d. 15. januar 2002 af et rumobservationscenter på Hawaii. Og forskerne, der gjorde opdagelsen, kan meget vel have haft svedige håndflader, til der var overblik over asteroidens bane. 2002 AJ129 bliver nemlig den største asteroide, der passerer tæt forbi Jorden i år.

Hvis en asteroide af den størrelse ramte Jorden, ville nedslaget forårsage en mini-istid. Temperaturerne ville gennemsnitligt falde otte grader ifølge et videnskabeligt studie fra 2016. Og de alvorlige klimamæssige ændringer ville have en varighed på flere år. I værste fald ville der komme sod, fra nedslaget, i atmosfæren i op til 10 år. Og støv ville tage op mod 6 år, før det faldt ned igen.

Asteroiderne kommer en dag: Nasa-mission kan redde Jorden

Desværre har Nasa og andre rumfartsorganisationer god grund til at holde øje med rummet. I 2017 blev der opdaget 1985 nye klippestykker, der havde kurs mod Jorden i mindre eller højere grad. Og i alt er der 17.495 Near-Earth Objects (NEOs) omkring vores planet.

Hvis en stor asteroide har kurs mod Jorden inden for de nærmeste år, er der endnu ingen teknologiske muligheder for at undgå et sammenstød. Man kan kun evakuere det forventede nedslagssted.   

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Ny Porsche er næsten for perfekt

Topmodellen i den nye Porsche Cayenne har V8’er og turbo. Effekten er frygtindgydende, og bilen eksplosiv. Når man har vænnet sig til hurtigheden, sidder man dog tilbage og savner Porsche-fornemmelsen.
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Biler
Ny Porsche er næsten for perfekt
Topmodellen i den nye Porsche Cayenne har V8’er og turbo. Effekten er frygtindgydende, og bilen eksplosiv. Når man har vænnet sig til hurtigheden, sidder man dog tilbage og savner Porsche-fornemmelsen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her