Dansk forskning: Mod kan være medfødt

Det er det i hvert fald hos mink. Gælder det mon også hos mennesker?

Artiklens øverste billede
Et studie tyder på, at mink kan være født med egenskaben at være modig. Foto: Sergei Grits/AP

I et nyt dansk studie har forskere fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital fundet en sammenhæng mellem mod og antallet af nerveceller i den del af hjernen, der kaldes amygdala, hos mink.

Mink med mange nerveceller i amygdala var mere modige end dem med færre nerveceller. Det skriver Videnskab.dk.

Da antallet af nerveceller menes at være stabilt i dette hjerneområde, tyder studiet dermed på, at minkene kan være født med egenskaben at være modige. En del af deres personlighed er altså medfødt.

Det har forskerne fundet ud af ved at se på en række minks adfærdsmønstre og derefter undersøge deres hjerner. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Brain Structure & Function.

Læs også: Se vulkanen Etnas dramatiske udbrud

»Det er meget overraskende, hvis antallet af celler har en begrænsende effekt på modigheden,« siger Esther Kjær Needham fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet, som er en af forskerne bag studiet.

Det er første gang, forskere finder en sammenhæng mellem nerveceller og personlighedstræk.

Så en del af minkenes personlighed kan altså være bestemt af medfødte celler i hjernen. Kan det samme gøre sig gældende for mennesker, når vi diskutere betydning af arv og miljø for psykens udvikling?

Læs også: Neandertal-gener gennemsyrer os - undtagen i hjernen og testiklerne

Pas på med at sammenligne personlighed hos dyr og mennesker

Når vi taler om personlighed hos dyr, skal man ifølge Esther Kjær Needham være opmærksom på definitionen. Det er ikke helt som hos mennesker.

»Når man flere gange observerer et dyr opfører sig på samme måde, kalder man det personlighed,« fortæller hun.

Det er meget mere komplekst at definere personlighed hos mennesker, så man skal passe på med at sammenligne, mener forskeren.

Læs også: Aber har lige så stor retfærdighedssans som mennesker

Men med det in mente, så har alle pattedyr lignende hjerner, om end forskellig grad af kompleksitet og størrelse. Derfor er det nærliggende, også for forskerne, at spekulere i, om det samme kan gøre sig gældende for mennesker.

»Hvis man ser det ud fra, at mennesket er et dyr, så kan der jo godt være nogle fællestræk,« siger Esther Kjær Needham, men understreger samtidig, at mennesket er meget mere komplekst end minken.

Indenfor evolutionær psykologi er der dog nogle, der ser over mod dyreforskning, og man kunne godt forestille sig at disse forskelle i temperament hos dyr repræsenterer en slags grundsten, som menneskets personlighed har udviklet sig fra, fortæller Esther Kjær Needham.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.