Annonce
Viden

Forsker: Vikingerne var ikke "racerene"

Ordet "viking" beskrev oprindelig en aktivitet og ikke en slægt eller et etnisk tilhørsforhold, fortæller en britisk seniorlektor.

Nu om dage er ordet 'viking' et synonym for en skandinaver fra det 9. til det 11. århundrede, men i middelalderen betød det noget helt andet. Foto: Mads Nissen/Polfoto

Selvom vikingerne er blevet betragtet som prototyper og stamfædre for de europæiske koloniherrer, var vikingerne ikke en homogen gruppe uden påvirkning fra andre kulturer.

Og faktisk blev selve ordet ’viking’ oprindeligt brugt i betydningen ’at drage i viking’, som betød at drage ud.

Det skriver den britiske seniorlektor Clare Downham fra University of Liverpool i en artikel på Videnskab.dk.

’Danskerne’ var en politisk gruppe

Ordet ’viking’ dukkede først op i det engelske sprog i 1807 under en tid, hvor nationalismen trivedes.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Men i det 9. århundrede, da vikingerne drog på togter, var nutidens Danmark, Norge og Sverige stadig ved at blive dannet, og man gik mere op i familie og lokalområdet end i nationale tilhørsforhold, fortæller Clare Downham.

Den første gang, danskerne blev beskrevet på engelsk med ordet ’danar’, tyder det endda på, at det var en politisk betegnelse, der beskrev en broget samling af personer under vikingekontrol.

Vikingerne tog folk ind udefra

På samme måde viser skriftlige kilder fra Storbritannien og Irland, at vikingerne har taget folk ind udefra. Nogle kilder fordømmer eller forsøger direkte at forhindre, at lokalbefolkningen sluttede sig til vikingerne.

Læs mere på Videnskab.dk: Stor vikingeskat fundet i Skotland

Dermed afslører kilderne også, at vikingernes krigerskarer ikke var etnisk ekskluderende, fortæller Clare Downham.

Og ligesom de tidlige moderne pirater i Caribien mistede vikingerne folk under deres togter, som blev erstattet med nye rekrutter fra helt andre baggrunde og kulturer.

Vikingerne blandede kulturer sammen

Det brogede og mangfoldige billede af vikingerne gentager sig, når man ser på gravfund og sølv-depotfund fra det 9. og 10. århundrede.

Læs mere på Videnskab.dk: Arabisk skrift i vikingegrave: Nævner ’Allah’

Det var nemlig kun en lille procentdel af de varer og genstande, som vikingerne handlede med i Storbritannien og Irland, der var af skandinavisk oprindelse eller stil.

Til gengæld er det karakteristisk ved vikingefundene, at de er kulturelt sammensat af mange forskellige filosofiske, videnskabelige og kunstneriske indflydelser, fortæller Clare Downham.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her