*

Viden

Kæmpestort sort hul i det tidlige univers »burde ikke eksistere«

Astronomer har opdaget et sort hul, der allerede 690 millioner år efter Big Bang vejede så meget som 800 millioner sole. Det er lidt af en gåde, hvordan det kunne være så stort så tidligt.

Kvasaren med det sorte hul i midten lyser så kraftigt som 40 billioner stjerner som Solen. Illustration: R. Dienel/Carnegie Institution for Science/Videnskab.dk

En ganske svag lysplet på himlen har vist sig at stamme fra et kæmpemæssigt sort hul, der var i fuld gang med at vokse sig større ved at sluge gas, da universet stadig var helt ungt. Det skriver Videnskab.dk.

Et internationalt hold af astronomer opdagede det sorte hul, da de analyserede data fra tre forskellige astronomiske undersøgelser.

Det er ikke selve det sorte hul, de fik øje på, men lyset fra stof, der var ved at forsvinde ned i det. Et stort sort hul, der indirekte lyser meget kraftigt op på den måde, kaldes en kvasar. Kvasarer lyser ekstremt kraftigt, og derfor kan de ses på meget lang afstand.

Ved at analysere lyset fra kvasaren – måle dets rødforskydning – kunne astronomerne se, at det har været undervejs mod Jorden i 13,1 milliarder år. Lyset blev udsendt, da universet kun var 690 millioner år gammelt, svarende til fem procent af dets nuværende alder på 13,8 milliarder år.

Et så fjernt sort hul, der var så tidligt på den, har astronomerne aldrig observeret før. Opdagelsen er beskrevet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Læs også: Hvad er et sort hul?

Svært at forklare

På baggrund af lysstyrken af kvasaren og målinger af hastigheden af det stof, der pisker rundt om det sorte hul, kan astrofysikerne regne sig frem til, at det sorte hul må have haft en masse som 800 millioner sole, dog med en stor usikkerhed.

»Det kan godt være større eller mindre. Men det ligger i den størrelsesklasse,« fortæller Marianne Vestergaard, der er lektor ved Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet. Hun forsker i supermassive sorte huller, men har ikke selv været involveret i det aktuelle studie.

»Det er et meget tungt sort hul tidligt i universets historie. Det kan vi ikke komme uden om. Og det gør det svært at forklare. Det er overraskende, at vi ser så tunge sorte huller så tidligt.«

Læs også: Hubble-teleskopet finder hidtil yngste galakse

»Burde ikke eksistere«

Spørgsmålet er, hvordan et sort hul kan have vokset sig så stort på så forholdsvis kort tid.

»Det er det eneste objekt, vi har observeret fra denne æra. Det har en ekstremt stor masse, og universet var så ungt, at det sorte hul ikke burde eksistere,« som professor og medforfatter til den videnskabelige artikel Robert Simcoe fra MIT i USA siger det i en pressemeddelelse fra universitetet.

»Universet var simpelthen ikke gammelt nok til at have kunne frembringe et så stort sort hul. Det er meget underligt.«

Problemet er, at der er grænser for, hvor hurtigt gas kan falde ned i et sort hul og dermed hvor hurtigt, det kan vokse. Med den størrelse, det sorte hul havde, da universet var 690 millioner år gammelt, må det have været stort fra starten – og forskerne har ikke helt nemt ved at forklare, hvordan det kunne være det.

Læs også: Universets morgengry vil snart åbenbare sig for danske forskere

Kan gasskyer falde sammen?

Astrofysikerne har udført beregninger baseret på den antagelse, at det nyfundne sorte hul har grovædt konstant på fuld kraft lige siden dengang, universet kun var få millioner år gammelt. De er kommet frem til, at det sorte hul må have været ganske stort lige fra fødslen – det må have vejet mere end tusind sole.

»Der har været mange diskussioner om, hvordan så store sorte huller kan dannes. Vi er ikke sikre på, hvad mekanismen bag dem er,« siger Marianne Vestergaard og fortsætter:

»Det gælder om at finde måder, hvorpå en stor gassky kan falde sammen og danne et ret stort sort hul til at starte med. Men gassen kan kun falde sammen, hvis den er kold. På grund af baggrundsstrålingen – eftergløden fra Big Bang – var temperaturen i universet højere i universets barndom, og det forhindrede gassen i at falde sammen.«

»Det kan måske lade sig gøre alligevel, men kun i meget sjældne og usædvanlige situationer – det er der i hvert fald forskere, der har teorier om.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her