*

Viden

’Sociale’ afgrøder giver markant større udbytte

Stærke planter udkonkurrerer andre og bruger ressourcer på at vokse sig størst, hvilket ikke gavner det samlede udbytte. Planteforædlere skal derfor fremelske mindre egoistiske træk i afgrøder, mener forsker.

Hvis landmænd kan få deres afgrøder til at lade være med at bekæmpe hinanden, kan de også få mere udbytte ud af deres marker. Foto: Gregers Tycho

Landmænd kan øge udbyttet på markerne med op mod 35 procent ved at fremelske mere sociale træk i afgrøder som hvede, byg, rug og havre.

Det er konklusionen i et nyt studie, hvor forskere vender op og ned på den måde, som landmænd og planteforædlere har optimeret afgrødeudbytte på i 10.000 år. Det skriver Videnskab.dk.

Frem for at se på den enkelte plantes individuelle kvaliteter og udbytte bør planteforædlere i stedet se på det udbytte, som afgrøderne rent faktisk giver som helhed på marken.

Det er ifølge studiet ofte uafhængigt af, hvordan den enkelte plante klarer sig.

»Det handler om at tænke en ny evolutionær strategi ind i planteforædling, for det, som er godt for den enkelte plante, er ikke nødvendigvis godt for afgrøderne på marken samlet set,« fortæller Jacob Weiner, der er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Ecology.

Nødvendigt med højere udbytte for at undgå hungersnød

Traditionelt har planteforædlere – både landmanden for 2.000 år siden og moderne planteforædlere med genteknologiske værktøjer – optimeret afgrøders udbytte ved hele tiden at udvælge de mest udbytterige planter og dyrke dem.

Tanken har været og er stadig i nogen grad, at de stærkeste planter med det højeste individuelle udbytte også må give det bedste udbytte på marken som helhed.

Læs også: Danske forskere designer fremtidens superplanter

I årtusinder har det da også givet eksempelvis mange kornsorter flere og større korn og derfor landmanden en bedre høst.

Nu er stigningen i markernes samlede udbytte dog stagneret, og derfor er der behov for at tænke i nye baner, hvis vi skal kunne brødføde fremtidens generationer uden at omlægge verdens regnskove til landbrug.

»Men den nuværende befolkningsvækst er der behov for nye måder at få mere udbytte ud af de eksisterende marker, og på den front ser det nye studie rigtig spændende og nytænkende ud,« siger Mathias Neuman Andersen, der er professor mso ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Han har ikke været en del af det nye studie.

Stærke planter giver ikke højere udbytte

Tanken bag Jacob Weiners teori, som forskeren også har eftervist i praksis, er, at stærke planter, som er vindere i det evolutionære kapløb, ikke nødvendigvis er gode for en marks samlede udbytte.

Han mener, at der er potentiale for et 35 procent højere udbytte på marker, hvis landmænd indtænker en evolutionær strategi i valg af kornsorter.

»Derfor skal vi væk fra udelukkende at udvælge de stærke planter, når vi forædler,« siger Jacob Weiner.

Læs også: Quinoa bliver fremtidens superafgrøde – også i Danmark

Forskeren erkender dog også, at det kan være mere omkostningsfuldt at udvælge planter på den baggrund, da det kræver, at man dyrker store mængder afgrøder på marker for at kunne studere deres samspil frem for blot at se på deres individuelle udbytte.

»Vi har brug for hypoteser om egenskaber, der fremmer bestanden på bekostning af individer i stedet for at lede efter egenskaber, der gør planter ’bedre’,« siger Jacob Weiner.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her