*

Viden

»Freakin' amazing«: Over 200 flyveøgle-æg fundet i Kina

Æggene giver masser af ny viden om luftens forhistoriske væsner.

Over 200 æg fundet i fire forskellige lag tyder på en flyveøglekoloni, der vendte tilbage til samme ynglested år efter år. Foto: Xiaolin Wang et al./Science/Videnskab.dk

»It’s a freakin' amazing discovery!«

Den brasilianske palæontolog  Alexander Kellner er tydeligvis begejstret, da Videnskab.dk ringer ham op.

Han har sammen med kinesiske kolleger netop gjort en stor opdagelse: Over 200 flyveøgle-æg i en stor klump. Opdagelsen besvarer en masse spørgsmål om de forhistoriske dyrs levevis. Blandt andet at de levede i kolonier og plejede deres unger. Det skriver Videnskab.dk.

Før har man kun fundet ganske få flyveøgleæg – omkring ti. Så en bunke på over 200 er fuldstændig unikt.

Æggene er fra flyveøglen Hamipterus tianshanensis, som Alexander Kellner var med til at beskrive for første gang i 2014, og de blev udgravet i Xinjiang-provinsen i det nordvestlige Kina.

Tyder på yngelpleje

Ud over mængden af æg, der i sig selv var specielt, var der en anden kæmpe gevinst i fundet. Flere af æggene indeholdt rester af fostre.

Læs også: Utrolige billeder: Nu kan du se verdens bedst bevarede pansrede dinosaur

Med CT-skanninger kunne forskerne analysere de uudklækkede unger. På flere af dem kunne de se, at selvom ungerne var meget tæt på at blive udklækkede, så var de ikke færdigudviklede nok til at kunne klare sig selv.

Blandt andet var deres led ikke vokset helt sammen endnu. De kunne gå rundt, men de kunne sandsynligvis ikke flyve. Ungerne havde heller ikke tænder som de voksne, så de er højst sandsynligt blevet fodret.

Der er altså meget, der tyder på yngelpleje, ligesom man ser det hos mange af vor tids fugle.

I flere af æggene, som forskerne fandt, var der rester af flyveøgleunger. Det har givet helt ny viden om dyrenes udvikling fra unge til voksen, og kan sige meget om dyrenes levevis. Foto: Xiaolin Wang et al./Science/Videnskab.dk

Et fantastisk fund

Da forskerne første gang opdagede fossiler af Hamipterus tianshanensis, fandt de omkring 40 dyr, der lå sammen. Forskerne mente derfor, at flyveøglerne levede sammen i kolonier.

Læs også: Kæmpestudie: Samtlige dinosaurforskere har taget fejl i 130 år

Da man nu har fundet så mange æg på samme sted, er den hypotese nu meget stærkere, mener Bent Lindow, palæontolog og samlingsmedarbejder på Statens Naturhistoriske Museum. Han har ikke været en del af undersøgelsen.

»Det er et fantastisk fund, der afklarer fantastisk meget om denne art,« siger Bent Lindow.

Og så er æggene fundet i fire forskellige lag. Det er derfor sket fire forskellige gange, at en masse æg er blevet er begravet samtidig.

»Det tyder på, at flyveøglerne kom tilbage til de samme ynglepladser. Det er første gang vi kan se det,« siger Alexander Kellner.

Stadig ubesvarede spørgsmål

Flyveøglernes æg havde en tynd blød skal. Derfor er skallen blevet bøjet i stedet for at knække. Den type skal er også meget lettere forgængelig og når at forsvinde inden de forstener. Derfor er fossiler af flyveøgleæg meget sjældne. Foto: Xiaolin Wang et al./Science/Videnskab.dk

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om flyveøglernes levevis. Hvordan var deres reder for eksempel? Hvis de overhovedet brugte reder?

Alexander Kellner spekulerer i, at de måske gravede deres æg ned i sandet, ligesom mange øgler gør i dag. Blandt andet krokodilleæg er også bløde, ligesom flyveøglernes æg. Derfor har han også forhåbninger om at kunne finde velbevarede æg, der kan fortælle, hvordan flyveøglerne ynglede.

»Som du nok kan regne ud, så planlægger vi at tage tilbage. Der er et virkelig fantastisk område,« siger Alexander Kellner.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her